Søndagens møde med IF Lyseng var for stor en mundfuld for FC Salling, som måtte se sig besejret af mandskabet fra IF Lyseng.
Det var et nederlag, som cheftræner, Ronnie Svenson havde følgende reaktion på:
Det var et ærgerligt nederlag. Vi taber ikke så meget kampen pga. en god modstander, men fordi vi ikke selv rammer dagen. Lyseng har et fint og godt hold, men det er et hold, vi bør kunne få point imod
Desværre så var det en af de dage, hvor hovedet så gerne ville, men benene ikke fulgte med. Det er, hvad der sker og alle hold spiller gode og mindre gode kampe. Det her var så en af de mindre gode
FC Salling taber dermed lidt terræn i puljen, men der var dog stadig positive takter at tage med videre ifølge Ronnie:
Til trods for, vi ikke spiller vores bedste kamp, så kommer vi faktisk til 2-3 rigtig gode chancer. Havde vi haft heldet, så havde vi fået udlignet til 1-1 og hvem ved, hvordan det så ville være endt. I stedet scorer Lyseng så i 2 minutters overtid og lukker derved kampen
Hertil uddyber cheftræneren:
Ida Madsen skal have et skulderklap i dag. Hun spiller sine første 25 min. efter over 1 år ude med en korsbåndsskade. Hun gjorde det rigtig flot, da hun kom på banen efter 10 min. af 2. halvleg. Hun var faktisk utrolig tæt på at kunne fejre den specielle kamp med et mål også, men en god afslutning suste lige forbi den ene opstander
Ronnie uddyber:
Ida har arbejdet hårdt på, at denne dag endelig skulle komme. Holdet har også haft det som et mål at hjælpe hende tilbage. Det har været fantastisk at se dette sammenhold pigerne imellem
Foto: Ida Madsen // Ronnie Svenson
Søndag den 7. november spiller FC Salling mod AaB . Kampen bliver spillet på Egeris Idrætsanlæg med start klokken 13:00.
Kampens resultat:
0-2
til
IF Lyseng
Række: U15 Piger Liga 1A
8' | 0-1 | Emmely Hougaard |
70' | 0-2 | Sigrid Jensen |