BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for uddannelse og udvikling af unge ledere og mellemledere, er du god til uddannelsesplanlægning, undervisning, pædagogik og didaktik?
Har du kendskab til ingeniørtjenestens fem uddannelsesretninger? Har du gode egenskaber som koordinator og rådgiver? Er du en god mentor og rollemodel for dine kollegaer? Og besidder du et godt overblik?
Så er stillingen som sagsbehandler, holdfører og udvikler ved Uddannelsessektionen S7 ST IGR helt sikkert interessant for dig.
Om os
Uddannelsessektionen er pr 01. AUG 2023 placeret under ST IGR. Vores opgave er udvikling af Ingeniørregimentets uddannelsesgrundlag samt koordinering og gennemførelse af strukturelle uddannelser, herunder Føreruddannelse I og II for hhv. mellemledere og officerer ved Ingeniørtropperne. Som noget nyt, skal vi planlægge, tilrettelægge og gennemføre uddannelse af to hold GSU STP af delingsstørrelse i 2024, med mulighed for yderligere to hold i 2025.
Uddannelsessektionen består af en chef (MJ), en næstkommanderende/sagsbehandler (KN), én SBH/HF IGR 304 (KN), en sagsbehandler og CT (CSG), en holdfører IGR 201(PL), fire faglærere for FØUDD IGR 201 (OS) og en civil overassistent. Sektionens medarbejdere bidrager alle særdeles positivt til et udviklingsorienteret samarbejdsmiljø, og de arbejder kompetent, loyalt og engageret med at uddanne de bedste ledere og mellemledere ved Ingeniørregimentet.
Ud over FØUDD gennemfører S7 ligeledes uddannelse af to GSU STP hold i 2024, samt yderligere to hold i 2025, med det formål at øge tilvæksten af SG i hæren.
Om stillingen
Ud over ansvaret som HF IGR 204, bliver du sagsbehandler for KLL, didaktik og ansvarlig for controlling af REG samlede uddannelsesdokumentation. Endvidere vil du blive S7 SBH og FAGLÆ sprængning på IGR 520 og 525.
Du bliver ligeledes en del af teamet, som er ansvarlig for planlægning, tilrettelægning, gennemførelse og evaluering af føreruddannelser for mellemledere og ledere ved Ingeniørregimentet.
Ovenstående opgaver stiller krav til din indsigt i tjenestegrenens tekniske og taktiske aspekter såvel som et indblik i pædagogiske og didaktiske virkemidler.
Du vil således i tæt samarbejde med sektionen, være med til at forme føreruddannelserne for befalingsmænd ved Ingeniørtropperne.
I rollen som SBH ved sektionen, vil du skulle bidrage til at udvikle sektionens pædagogiske og didaktiske tilgang til undervisning på egne kurser. Du skal kunne rådgive og vejlede sektionens faglærere.
Stillingen giver mulighed for fleksibilitet og personlig udvikling.
Om dig
Vi forventer, at du er udnævnt seniorsergent eller oversergent med minimum 6 års erfaring i graden og gerne fra flere af Ingeniørregimentets uddannelsesretninger. Vi forventer at du er uddannet IG og har solidt kendskab til våbenarten på alle funktionsniveauer.
Du kan motivere og udvikle andre, du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt, og du kan sælge klare budskaber, og fremstår som en stærk og tillidsfuld rollemodel for de yngre befalingsmænd.
Du ser muligheder frem for begrænsninger. Du kan bryde med vanetænkning og er villig til at udfordre eksisterende løsninger og modeller.
Vi forventer derudover, at du har en høj grad af helhedsforståelse, og at dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt opbygger og vedligeholder relationer inden for regimentet, men også eksternt til blandt andet Hærens Sergentskole og andre myndigheder under FAK.
Det vil forstærke dit kandidatur hvis du på forhånd har kendskab til Kvalifikationsrammen for Livslang Læring, Instruktørvirke i Forsvaret, fjernundervisning og et bredt kendskab til Ingeniørregimentets fem uddannelsesretninger.
Det forventes af dig, at hvis du ikke allerede har påbegyndt MAU TAK 1 og MAU TAK 2, så skal begge forløb gennemføres indenfor en 24 måneders periode efter ansættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte major Henrik Virenfeldt på telefon 72 82 54 20 eller mail igr-s7-01@mil.dk
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 4. februar 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse 15. februar 2024 eller snarrest derefter.
Samtaler gennemføres forventeligt i uge 6, 2024
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977238