Højslev-nederlag kunne have være undgået: “Vi leverede en fremragende præstation, som burde have givet point“

(Foto: Arkivfoto)
Profilbillede
dato

Fredag skulle Højslev Station IF møde Løgstør IF på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Løgstør Kunstgræsbane-Sparekassen Danmark med et 2-0-nederlag.

Michael Henriksen var ærgerlig over udfaldet, fordi drengene overordnet set spillede en flot kamp. Skarpheden foran kassen udeblev dog:

“I bund og grund synes jeg, vi leverede en fremragende præstation, som på alle parametre burde have givet point. Men der manglede lige den sidste skarphed foran mål, og det blev udslagsgivende. Langt hen ad vejen var vi det klart bedst spillende hold, og skabte også overtal i chancer, men Løgstør kendte deres besøgelsestid og straffede os hårdt på små fejl.”

“Lige pt. er det eneste, som mangler, den sidste skarphed. Kan vi blive ved med at præstere spillemæssigt, som de seneste to kampe og dertil få større udbytte af spilleovertaget, så er jeg meget fortrøstningsfuld.”

Nederlaget kunne helt bestemt have været undgået, for Højslev havde mange positive elementer, de kunne tage med videre til næste opgør. Flere spillere imponerede også stort, siger Michael Henriksen:

“Vil igen fremhæve holdet. Dog leverede Tobias Højriis Christensen et usædvanligt stort stykke arbejde både offensivt og defensivt, hvilket også fortjent gav ham titlen som kampens spiller. Og så skal der også lyde lidt ekstra roser til Simon Holst Malmberg, som bare bliver ved med at bygge på. En ung talentfuld knægt, som bliver enormt spændende at følge fremadrettet.”

På fredag den 28. april skal Højslev møde Nibe Boldklub. Kampen fløjtes i gang klokken 19:00 på Nibe Stadion.

Kampens resultat: 2-0 til Løgstør IF
Række: Herrer Serie 1

Kilde: Træner Michael Henriksen, Højslev Station IF - Herrer Serie 1

Seneste på facebook