Hilmars garanterer grønne planter

Foto: Privat. De kunstige planter hos Hilmars ser helt naturlige ud og har en lang holdbarhed.
Profilbillede
dato

Det er ikke alle, der har grønne fingre, men alle kan holde liv i planterne fra Hilmars. Uanset om du går efter store træer eller mindre blomster, så kan butikken levere.

Når du går ind gennem døren, åbenbarer der sig et sandt mekka af planter, blomster og træer. Hilmars har over 1.000 forskellige planter og træer i udstillingen i domicilet i Skive.

Her er en seks meter høj palme, et væld af eksotiske farverige blomster, sneklædte juletræer og også den helt klassiske grønne model.
Og det bedste af det hele – uanset om du har grønne fingre eller ej, så kan alle planterne her holde sig smukke og indbydende året rundt. Der er nemlig tale om kunstige planter.

Butikken har også et udvalg af brugskunst, kurve, LED-lys med mere, så her finder du nemt den rigtige gaveide.

Naturtro løsninger
Ejeren bag forretningen hedder Lissi Justesen, hun har arbejdet i forretningen siden 2005 og har ejet hele forrentningen siden 2013. Selve butikken har mere end 40 år på bagen og har gennem alt den tid leveret kunstige planter og blomster til hele landet.

Der er mange forlystelsesparker og virksomheder blandt kunderne, og folk kommer langvejs fra for at se udvalget og udvælge de grønne planter, der skal skabe nærhed og liv i deres lokaler.

”Vi er gode til at finde de kunstige planter, der ser helt naturlige ud og har en lang holdbarhed,” fortæller Lissi Justesen.

Hun er selv fascineret over, hvor mange kunstige blomster og planter, der er at finde i dag. Som indehaver gør hun en stor indsats for at finde leverandører, der er dygtige til at udforme planterne, så de fremstår helt naturtro, og du skal helt tæt på før du kan gennemskue, om der er tale om en kunstig plante eller en levende model.

Smukt uden bøvl
De kunstige planter er ofte den bedste og billigste løsning, når det kommer til indretning. Nok vokser de sig ikke store, men til gengæld kan du købe dem i lige den størrelse, der passer dig, og du slipper helt for at gå og pleje og nusse om planterne for at få den ønskede vækst.

Udfordringen med den levende plante er, at den kræver pleje og opmærksomhed. De fleste har utvivlsomt oplevet at købe en smuk plante blot for at se den visne hen og dø. Ydermere kræver forskellige planter forskellig pleje, og det kan være ganske krævende at holde liv i et flot grønt univers i hjemmet.

”Vi oplever, at mange ikke gider at bruge tid og energi på at holde almindelige planter i live,” siger Lissi Justesen.

Alle de bekymringer forsvinder, når du træder ind i Hilmars univers.

”Det er faktisk en dyr løsning at købe rigtige planter, og der er mange steder indendørs, hvor forskellige planter slet ikke kan gro. Derfor kan det være en fordel med en kunstig plante, da den hverken behøver sol eller helt speciel pleje for at overleve," siger Lissi Justesen.

Det eneste vedligehold, der kan være nødvendigt er en støvklud fra tid til anden.

Nogle kunder køber kunstige planter til indretningen med det formål, at der skal være noget grønt, der er let at holde året rundt. Endvidere er du garanteret, at blomsterne altid er sprunget ud og ikke visner før tid.

Butikken er leveringsdygtig i kæmpestore palmer og grønne planter, der strækker sig over flere meter. Du kan få et tulipantræ med flotte blomster, der står i flor hele året eller måske blot en buket hvide roser til at pynte i stuen.

Det er både muligt at besøge udstillingen og købe ind i butikken i Skive, men du kan også handle online på Hilmars' hjemmeside her.

Er du virksomhedsejer, er det desuden muligt at få besøg af Hilmars udstillingsbus direkte på firmaadressen.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Lissi Justesen // Hilmars

Seneste på facebook