HH Trælast & Byggecenter har alt til dit næste projekt

Foto: HH Trælast & Byggecenter. Højslev Byggecenter Nr. Søby
Profilbillede
dato

I HH Trælast og Byggecenter finder du et bredt sortiment uanset om du er håndværker, privat eller gør-det-selv-kunde. Vi har afdelinger i både Stoholm, Højslev og Grundvad. 

Indehaver, Hans Nielsen, er 2. generation i virksomheden, som startede som Nr. Søby VVS- og Maskinforretning tilbage i 1957.

Virksomheden udviklede sig og efterspørgsel på andre end smede-relaterede varer voksede og der blev udvidet med en forretning i tilknytning til værkstedet. Dette blev startskuddet til, at Hobby-Huset på Viborgvej i Nr. Søby, så dagens lys.

I 1989 blev der udvidet med en butik på Dornen i Stoholm. Butikken blev hurtigt udvidet med flere kvadratmeter til byggemarkedet og efter få år var der igen vokseværk, nu med en hal til trælast.

I Nr. Søby skete der også forandringer. De gamle lokaler på Viborgvej flyttede i 2009 til H+H på Søbyvej 35 i Højslev. Her er der butik, lagerhaller, værksted og kontorfaciliteter.

"I 2013 opkøbte vi Grundvad Tømmerhandel, og bliver en del af Hobby-Huset, som nu tæller tre butikker med trælast," beretter Hans Nielsen.

Året herefter kunne Hobby-Huset fejre sit 25-års jubilæum som byggemarked i Stoholm. I nyere tid er der opført en endnu en hal i Stoholm for at imødekomme efterspørgslen på flere byggematerialer og hurtig levering fra lageret.

Trælasten byder på alle materialer til det moderne nybyg eller den energivenlige renovering til konkurrencedygtige priser. I byggemarkedet finder du alt til hus og have i den aktuelle sæson. Der er også muligt at få leveret brændsel som træpiller, brændetårne og briketter.


Foto: HH Trælast & Byggecenter // Grundvad Byggecenter i Spøttrup 

Ikke alene er HH Trælast & Byggecenter et professionelt byggecenter, men butikkerne i Højslev og Stoholm er desuden Husqvarna-forhandler. Det indebærer eget værksted, hvor der udføres reparationer og service af have-, park- og skovmaskiner samt at automowers monteres af egen montør hos private og erhverv.

De tre butikker beskæftiger i omegnen af 20 personer fordelt på salgskontor, butik, lager, kørsel og værksted.

Det vigtigste for Hans Nielsen er den kyndige vejledning, som kunderne får af det dygtige personale:

"Vi går ind for personlig betjening og tilstræber et højt serviceniveau. Vores uddannede personale går gerne de ekstra meter for kunden," fortæller indehaveren.

Det har betalt sig, at være god ved kunderne. Særligt den driftige vækst i virksomheden vidner om, at der er sket meget i virksomheden siden opstarten for 65 år siden.

"2020 markerede spaltningen af Nr. Søby VVS og Maskinforretning og Hobby-Huset, som nu blev to separate virksomheder efter mange års parløb. Her skiftede Hobby-Huset navn til HH Trælast og Byggecenter."

Ejerkredsen bag HH Trælast og Byggecenter forblev uændret efter spaltningen af de to virksomheder.

HH Trælast og Byggecenter holder åbent kl. 7:00 til 17:00 mandag til fredag og lørdag kl. 8:00 til 12:00. 


Foto: HH Trælast & Byggecenter // Levering med egne biler

Du kan finde meget mere om HH Trælast & Byggecenter på hjemmesiden her. 

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: HH Trælast & Byggecenter A/S

Seneste på facebook