Kampen for overlevelse i Liga 2 fortsatte søndag formiddag, da Skive IK U16-Piger tog imod RKG på hjemmebanen Egeris Idrætsanlæg.
Her måtte cheftræner for Skive IK U16-Piger, Jes Drachmann, dog ærgre sig over, at det ikke blev til en sejr, men blot det ene point.
"Jeg er meget ærgerlig over, at vi mister sejren pga. en dommerfejl. Derudover er jeg godt tilfreds med kampen"
Jes fastholder dog, at det ene point trods alt også var vigtigt at kunne sætte på kontoen.
"Vi fik point på kontoen og nu skal vi vinde den sidste kamp over Viborg Q, så bliver vi oppe i liga 2, som er målet for efterårssæsonen"
Derfor, når alt kommer til alt, så var cheftræneren tilfreds med sit holds præstation.
"Ja, jeg er meget tilfreds. Pigerne går ud på banen og arbejder en hvis legemsdel ud af bukserne. Og de spiller, som vi havde aftalt inden kampen"
Og Jes uddyber:
"Jeg vil især gerne fremhæve Freja Jensen, da hun arbejder som en besat i angrebet, og Malou Foged, som har fuldstændig styr på deres angribere nede i forsvaret"
Kampens forløb:
30' 1-0 Freja Jensen
41' 1-1 Stephanie Brunhøj
67' 2-1 Ida Klausen
80' 2-2 Alma Andersen
Resultat: 2-2 Skive IK U16-Piger - RKG