BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du de sprødeste svær blandt vennerne? Bliv delikatesseelev i Kvickly
Brug dine hænder, og lær at tilberede frisk og hjemmelavet mad, der giver gode oplevelser. Og få et fedt team og venskaber for livet.
Bliv delikatesseelev i Kvickly Skive. I Coop er vores vision at få danskerne til at spise bedre, og du får mulighed for at hjælpe til. Vi glæder os til at byde dig velkommen til et super sammenhold.
Lær alt om god mad
I Kvickly lærer vi dig det gode håndværk fra bunden. Samtidig glæder vi os til at lære dig, hvordan du giver vores kunder en god oplevelse.
I dagligdagen forkæler du vores kunder med lækre retter, tapas og frisk mad, hjemmelavet smørrebrød, frikadeller og udenlandske specialiteter, du selv har lavet. Og vi hjælper dig, så du:
- får en udfordrende elevplads, hvor du kan give din madglæde videre
- lærer at indkøbe, tilberede råvarer og finde på nye delikatesser
En fed elevtid
I løbet af din elevtid kommer du også på korte skoleophold med en masse andre elever. Og der er en masse fælles aktiviteter, der giver dig nye venner. Du får altså mere end en praktisk uddannelse. Du får en hverdag med fuld fart på – og en elevtid med fokus på kvalitet, madglæde og masser af venner.
Du bestemmer selv din fremtid hos os
Når du er udlært, kan du få arbejde alle steder. Men vi vil allerhelst have, at du bliver hos os i en af vores butikker. Hvor lang tid din elevperiode tager, kommer an på din baggrund og dine mål.
Hvad skal jeg kunne?
- Du har helt sikkert lyst til at lære et håndværk og blive dygtig til det.
- Du kan også lide at være i butikken og tale med kunder.
- Vi foretrækker, at du har gennemført grundforløbet ’Gourmetslagter’ eller ’Detailslagter’, men som minimum skal du have gennemført 9. klasse.
Vi glæder os til at lære dig at kende
Hvis du går rundt med en lille drøm i maven om at kunne fremtrylle lækre delikatesser, så send din ansøgning via "Ansøg nu" senest den 26. januar 2024.
Du kan også kigge forbi og tage en snak med slagtermester Søren Hinnerup eller ringe på 9614 4200.
I Kvickly går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.
Bliv en del af Kvickly – og et varehus med mange muligheder
I Kvickly bliver du en del af et varehus, hvor der er mulighed for at udvikle sig inden for en række områder og være en del af et team med både salgsmedarbejdere, slagtermester og non-food-eksperter. Vi nyder fordelene af at være et kendt navn og en stor kæde, men samtidig er der i hvert varehus masser af råderum, og vi vil gerne gøre en forskel for vores kunder – bl.a. er vi en af landets førende dagligvarevirksomheder med fokus på miljø og økologi.
Bliver du ansat i Kvickly bliver du en del af Coop-familien. I Coop er vi 40.000 medarbejdere og har 1000 butikker. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=56d997c5)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kvickly, Ågade, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963531