GIS koordinator - Skive Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for GIS, så har vi en spændende stilling til dig

Vi søger en ny kollega, som har evner og lyst til at arbejde som GIS koordinator.

Vi driver digitaliseringen på Teknik og miljøområdet og du skal stå for koordinering og udvikling af Skive Kommunes GIS-aktiviteter, og være kommunens repræsentant i GIS sammenhænge.

Vi bruger ArcGIS som vores primære platform bestående af ArcGIS Enterprise, ArcGIS Pro og MS-SQL.

Du skal være med til at realisere vores planer om at udnytte det store potentiale, der er i GIS som redskab til at digitalisere og effektivisere de kommunale opgaveløsninger. Du skal derfor have flair for at se muligheder og potentialer - også udenfor det tekniske område. Og vi forventer, at du agerer proaktivt i forhold til udvikling af vores brug af GIS.

Som GIS koordinator bliver du en central person i GIS-teamet. GIS-teamet består af i alt 3 medarbejdere og er en del af Plan & Support i Teknik, Miljø og Udvikling.

Du vil få ansvaret for

  • Udvikling og udbredelse af GIS i Skive Kommune
  • Analysere arbejdsgange og anvise nye måder at registrere og arbejde med data, der understøtter digitale arbejdsgange
  • Drift og udvikling af vores GISplatform
  • Udarbejdelse af større geografiske dataanalyser
  • Support og undervisning af brugere samt udarbejdelse af informationsmateriale

Din baggrund og kompetencer
  • Du er uddannet som landinspektør, geograf, ingeniør eller du har på anden vis tilegnet dig viden om data, dataanalyser, GIS og digitalisering
  • Du har væsentlig erfaring med GIS-teknologi og helst også med ArcGIS Pro, ArcGIS Enterprise, ArcGIS Online og FME
  • Du har en analytisk og systematisk tilgang til problemstillinger
  • Du er god til at arbejde med og styre digitaliseringsprojekter og udvikling generelt
  • Du har interesse og erfaring for udvikling og anvendelse af geodata i større sammenhænge og kan gøre det brugervenligt og tilgængeligt
  • Du skal være god til at kommunikere og videreformidle, både mundtligt og skriftligt
  • Du er engageret, nytænkende og udadvendt

Du tilbydes
Et spændende og udviklende job, som du i høj grad selv er med til at påvirke. Stillingen er omfattet af flekstidsordning, så der er også mulighed for at tilpasse arbejdstiden til dine ønsker. Der er mulighed for op til 2 arbejdsdage om ugen, hvor du arbejder hjemmefra.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Du har mulighed for at benytte boligtilbuddet KIS-huset (Karriere i Skive) i forbindelse med din ansættelse.
Læs mere om tilbuddet her: KIS Huset (skive.dk)

Tiltrædelse den 1. januar - eller snarest muligt derefter.

Frist
Send din ansøgning med relevante bilag elektronisk via Skive Kommunes hjemmeside senest den 31. oktober.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14. november.

Du kan få yderligere oplysninger
om stillingen hos plan- & supportchef Lars Peter Salhøj på telefon 29 26 51 47 eller hos teknisk assistent Aase Gammelby Bak på telefon 99 15 63 56. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sekretariat og Økonomi, Teknik, Miljø & Udvikling, Rådhuspladsen, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5915639

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook