(Artiklen er én ud af en række fortællinger og nyheder om skøjtebanen, som vi bringer her i sæsonen for skøjtebanens åbning.)
Kinderne er røde og udbruddene er begejstrede. Små stykker af is hvirvles op hver gang skøjterne skifter retning og rundt og rundt går det på den velplejede is – for nogle skøjteløbere i mere sikker stil end andre. Stedet er skøjtebanen på Posthustorvet, og det er en frostkold tirsdag eftermiddag. Klokken er 15 og de første skolebørn har indfundet sig.
-Det kan være meget vildere. Nogle gange er det helt sort af mennesker, fortæller Klaus Kristiansen, der foruden at være Ungdomsskolens primære mand på skøjtebanen, også er gademedarbejder.
At det er populært at bruge fritiden med skøjter på fødderne, er i år mere tydeligt end nogensinde. Som en af de eneste skøjtebaner på egnen holder Skives skøjtebane åben, og det kan allerede mærkes på antallet af gæster, der har været højt, siden banen åbnede torsdag i sidste uge.
-Det er vores fornemmelse, at interessen er kæmpestor. Især i weekenden har her været propfyldt med både børn, unge og hele familier fra nær og fjern, og vi har sågar oplevet gæster fra Tyskland og Norge, fortæller han.
Hyggen i højsædet
For mange af Skives unge har skøjtebanen stor værdi som et hyggeligt mødested. På selve skøjtebanen, rundt om som iagttagere eller i det opstillede telt, hvor der kan købes varm kakao og andre lækkerier, samles der masser af gæster.
-Et sådant sted her har bare en kæmpemæssig tiltrækningskraft på unge mennesker, og det fører både godt og skidt med sig. Derfor har vi samlet nogen, der er vant til at snakke med de unge, fortæller SSP-leder Jan Snejbjerg.
Det er altovervejende en hyggelig stemning, der hersker på skøjtebanen, men der er eksempler på, at nogen træder ved siden af.
-For nogle børn er det rigtig svært at skulle omgås mange mennesker i en ny sammenhæng. De kan have svært ved at finde deres rolle, og hvis man opnår popularitet blandt sine venner ved at genere andre, er det en fejlindlæring, som vi hjælper dem ud af, fortæller gademedarbejder Lasse Sørensen.
Unge hjælper unge
Ungdomsskolen og gademedarbejderne bruger blandt andet den tilgang, de kalder ”unge hjælper unge.” Således er nogle af de unge, der hjælper til på skøjtebanen, selv nogle af dem, der førhen har ”hoppet og danset og lavet lidt ballade hernede”, som Klaus Kristiansen udtrykker det. Nu går de til hånde med forskellige praktiske gøremål ved skøjtebanen:
-Når man så pludselig er ansat, har man noget at miste, i og med man er blevet en del af et hold. Hos os får man pludselig point for at hjælpe med at sørge for, at ingen får kastet sne i hovedet, siger Jan Snejbjerg.
-Det er egentlig ganske enkelt, men det virker. Det er en simpel mekanisme, der gør, at det at føle sig som en del af noget større, rykker de unge i en god retning, supplerer Lasse Sørensen.
En del af holdet
At lidt ansvar eller blot simpel venlighed kan rykke de unge i en positiv retning, ved Klaus Kristiansen alt om:
-Så kan det være, vi fikser et par skøjter til et barn, der ikke har råd, og så har vi dem med på holdet. Eller det kan være nogle af de unge, der sjældent har råd til en kop kakao, der lige får en. Så er det altså ikke dem, der laver ballade efterfølgende. Tværtimod hjælper de ivrigt til, fortæller han.
I forhold til de faste hjælpere på skøjtebanen, er han ovenud tilfreds:
-De er vildt omsorgsfulde og gør virkelig en forskel, så vi i sidste ende har en masse glade børn og forældre hernede, siger han.
Social kapital
Arbejdet på og omkring skøjtebanen er for gademedarbejdernes vedkommende lidt som at sætte ind på en bankbog, for de opsparer en slags goodwill blandt Skiveegnens børn og unge, som er nyttig at have resten af året.
-Det er jo med til, at vi kan danne nogle gode relationer, og vi kan opdyrke den der sociale kapital. Det gør blandt andet, at de ikke stikker af fra os, når vi kommer, og at de ser, vi er her for at hjælpe. Synligheden her gør det nemmere at komme ind på livet af børnene resten af året, siger Klaus Kristiansen.
Fuld blæs på hyggen
Skøjtebanen har åbent hver dag. Efter åbningstid bliver banen også brugt, og det er såmænd også okay.
-Men der sker selvfølgelig ting, vi ikke kan følge med i uden for åbningstiden. Det er dog mit indtryk, at eventuel ballade udenfor åbningstiden er noget, der ofte ikke kan tilskrives børn og unge, fortæller Jan Snejbjerg.
I det hele taget er det indtrykket, at der i skøjtebanens åbningstid er en god stemning, og den rette balance mellem ro og sjov. Også politiet kigger forbi af og til, og det viser, at tryghed og ro prioriteres:
-Vi ser også mange familier, der kommer herned, og de ville blive væk, hvis der ikke var hyggeligt og trygt. I juledagene er der altid fuld blæs på hyggen hernede. Det er næsten ligesom at gå i kirke juleaftensdag, hvor alle udflytterne møder hinanden nu de er hjemme til jul, siger Lasse Sørensen.
