fyraftenskoncert med Signe Svendsen & Lars Skjærbæk

Signe Svendsen & Lars Skjærbæk
dato

Glæd dig til en stemningsfuld og nærværende musikoplevelse, når Signe Svendsen og Lars Skjærbæk indtager scenen på Det Gamle Rådhustorv i Skive til en gratis fyraftenskoncert. 

Med anmelderroste udgivelser i ryggen og femstjernede anmeldelser fra blandt andet GAFFA og Nordjyske, har Signe Svendsen cementeret sin position som en af landets stærkeste sangskrivere. Hendes nyeste album “Alt det vi gør for ikke at dø” er blevet hyldet for sit smukke og eftertænksomme udtryk – og publikum kan se frem til både nye sange og velkendte favoritter. 

Koncerten præsenteres i et intimt duoformat sammen med hendes mangeårige samarbejdspartner Lars Skjærbæk, hvor sangene får luft og fortællingerne træder tydeligt frem. Det bliver en særlig koncertoplevelse med plads til fordybelse, nærvær og stærke musikalske øjeblikke. 

Koncerten er en del af Skiveegnens Kulturuge under temaet “Kultur i midtbyen”, hvor Kulturelt Samråd og medlemmer byder på hele 50 kulturoplevelser, hvoraf de fleste er gratis. 

Koncerten er gratis – den foregår tirsdag den 116. juni kl. 16.00 – 17.15 på Det Gamle Rådhustorv, Skive 

Kilde: Kulturelt Samråd Skive
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.