BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at være soldat, og trænger til mere ansvar?
Trives du ved at se at dit daglige arbejde gør en forskel for andre?
Kan du selv erkende opgaver, og løse dem?
Kan du svare ja til disse spørgsmål, så skal du søge stillingen som forsyningshjælper i 2. panseringeniørkompagni.
Om os
Kompagniet er netop vendt hjem efter 6 måneder i Bagdad på Nato Mission Iraq 7. Derfor er vi i gang med at omstille os til kampingeniørtjenesten igen, og er derfor i en proces med at dygtiggøre os inden for en lang række ingeniørdyder inden for den klassiske kampingeniørtjeneste.
2. Panseringeniørkompagni består af to stående panseringeniørdelinger, en pansret parksektion og en kommandodeling.
Vi uddanner, træner og indsætter kampingeniører i rammen af 1. brigade eller til støtte for øvrige internationale operationer.
Vi arbejder målrettet med at skabe et socialt og fagligt stærkt sammenhold præget af en åben kultur og en uformel omgangstone.
Panseringeniørdelingerne er dem der leverer den direkte effekt til kamptropperne på kamppladsen, hvad enten der skal angribes frem eller kæmpes defensivt, mens de øvrige enten skaber rammerne for at det kan ske, eller leverer materiel og/eller køretøjer til at tingene kan ske.
Kompagniet er præget af en helt særlig kultur, som bygger på en stærk korpsåndsfølelse. Dette bygget over flere års samvirke på tværs af en lang række aktiviteter. Vi sætter en stor ære i at sætte opgaverne i centrum, under største hensyntagen til det stærke arbejdsfælleskab og alle soldaters motivation for den stillede tjeneste.
Hvis du vil vide mere så følg os eventuelt på Facebook på siden ”2 PNIGKMP”
Om stillingen
Stillingen som korporal og forsyningshjælper er en del af kommandodelingens forsyningssektion.
I sektionen er der fire mand udover dig; én oversergent, én sergent og to konstabler.
Dine daglige opgaver vil bestå i modtage varer fra depotet, samt fordele til de forskellige delinger. Derudover vil du have megen kundekontakt med soldaterne fra delingerne.
Du vil få ansvar for de køretøjer, som du skal bruge i forbindelse med sektionens operative virke.
Nøgleordene er derfor: faglighed, styring og kommunikation.
Arbejdet i stillingen ligger sommetider på skæve tidspunkter. Øvelser og kurser forekommer flere gange årligt, derfor må du forudse at være væk hjemmefra i kortere eller længere perioder.
Om dig
Vi ansætter først og fremmest på de personlige egenskaber, så derfor er det vigtigt for os at finde det rette match mellem teamet og kandidaten.
Vi ser gerne du allerede er uddannet korporal.
Såfremt dette ikke er tilfælde er du moden af tjenestealder, gerne med INTOPS erfaring, og derved klar til at indgå på uddannelsesaftale med henblik på gennemførelse af korporal kursus.
Din fysiske form er vigtig for os, så derfor skal du kunne honorere de gældende krav for forsvaret.
For os er det vigtigt du er en holdspiller, der gør en dyd ud af at levere den støtte der får panseringeniørdelingerne til at kunne løse deres stillende opgaver.
Kompagniet er en del af 1. Brigade, og derfor søger vi også kandidaten der kan se sig selv være en del af en operativ kapacitet og indgå i den taktiske forsyningstjeneste.
Vi ser gerne at, du er i besiddelse af kørekort til kategorierne B og C, og ønskeligt CE.
Af logistiske kompetencer er følgende velset, men ikke krav:
- Last- og surringskursus
- ADR-certifikat
- Truck certifikat
- SAP kursus (Myndighedsbeholdning og vedligeholdelsesrekvirent)
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef Premierløjtnant Simon Bech Lillelund Bjerre på telefon +45 31 31 32 31.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 29. april 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6029891