I starten af februar 2020 foretog arkæologer fra Museum Salling betydningsfulde udgravninger af en stor sølvskat begravet for 1000 år siden. Kom til foredrag den 25. november og hør meget mere om den og processen.
I år 2020 lavede man på Museum Salling en meget stor udgravning af sølvgenstande, der skulle vise sig at blive den største af sin slags, som museet nogensinde har lavet, og det hele startede med et opkald fra en detektorfører.
I februar det år ringede en detektorfører ind til museet for at fortælle, at han var stødt på flere genstande på din rute – der var tale om sølvmønter, smykker og sølvbarre. De var blevet fundet på et lille område på godt 20 gange 50 meter, og det skulle naturligvis undersøges nærmere.
Derfor rykkede et team af arkæologer fra Museum Salling ud til området, og de fandt ud af, at det var en ægte sølvskat, der var blevet fundet. Den var formentlig gravet ned godt 1000 år tidligere og kunne også kaldes for en vikingeskat.
Der blev lavet en del flere undersøgelser i området, og da det hele var slut, stod det klart, at der var fundet en skat svarende til 1,4 kilo sølv. Den bestod af arabiske sølvmønter, en sølvbarre, smykker og en tysk mønt.
Det var et stort fund. Og det kan du høre meget mere om, når Skive Museum inviterer til foredrag med teamleder Inge Kjær Kristensen og arkæolog Terkel Brannet torsdag den 25. november klokken 19.30. Det koster 50 kroner, og du kan læse mere lige her.