KulturCenter Skive dannede denne weekend rammerne om Forårsmessen, der bød på lidt af hvert. Denne årlige tilbagevendende begivenhed var som altid en succes med besøg fra både nær og fjern.
GBS Management stod bag den netop overståede Forårsmesse i Kulturcenteret, der rummer et væld af udstillinger, aktiviteter og områder.
Weekenden kunne for de besøgende således præsentere spændende stande med alt indenfor sundhed, livsstil, fritid, finans, transport, rejser, fest og forsikring.
Mere end 60 udstillere var på plads for at imponere de mange besøgende. Forårsmessen bød tilmed på mulighed for at vinde præmier hver time.
Besøg fra nær og fjern
Det var en weekend med noget for de fleste. Børn som voksne kunne her muntre sig og se de mange spændende stande an.
Det var dog ikke kun skibonitter og borgere fra omegnen, der var mødt op. Forårsmessen havde også fornemt besøg Himmerland, Holstebro, Thy og andre steder i Danmark.
Selve arrangementet løb af stablen d. 12. og 13. marts med smukt solskinsvejr på Skyttevej i Skive, hvor ca. 2500 besøgende kiggede forbi.