Fra den 8. april vil mange danskere få udbetalt det overskydende beløb, som der er indbetalt for meget til skat. Dette er også tilfældet for hele 28.000 skibonitter, der skal have penge tilbage. Der er dog også flere tusinde skibonitter, der skal af med penge.
SKAT oplyser, at de fra den 8. april udbetaler overskydende skat til de danskere, der skal have penge tilbage i skat. Der kan dog gå længere tid.
Hvornår dine penge udbetales afhænger eksempelvis af, hvorvidt du mangler at udfylde oplysningsskema eller eventuelt har en ægtefælle, der har gæld til det offentlige, der skal modregnes.
I Skive er der 28.000 skibonitter, der dette forår kan se frem til at få sat penge ind på deres NemKonto grunden til dette er, at de har indbetalt for meget.
Der er samlet indbetalt ca. 140 millioner kroner for meget, hvilket i gennemsnit svarer til knap 5000 kroner per person.
6600 skal betale restskat
I alt er der 3,7 millioner danskere, der skal have penge tilbage i skat. Der er dog også personer, der til gengæld skal af med penge til Skat også i Skive.
Efterregningen til de cirka 6600 skibonitter, der har betalt for lidt i skat, lyder i gennemsnit på omkring 6200 kroner
Og til de personer, der skal have penge tilbage i skat, håber de fleste sikkert på snarlig udbetaling – det er altså for eksempel eksisterende gæld til det offentlige, der her kan forsinke udbetalingen.