FC Salling var fredag draget til Kristrup Stadion for at stjæle point. Efter en hård fight kunne FC Salling rejse hjem med en 1-3-sejr og de tre point.
Efter kampen fangede vi FC Salling-cheftræner, Morten Bülow, til en reaktion på kampens forløb.
“Jeg var lidt spændt på kampen i dag, da vi havde en skade og noget sygdom, og det var næsten 3 uger siden vi sidst havde spillet en kamp. Jeg syntes ikke vi er helt klar fra start i dag, og vi skulle lige have banket noget rust af."
"Jeg synes, vi spiller for langsomt i 1. halvleg, men da vi kommer ud til 2. halvleg kommer vi ud med en helt anden gejst. Selvom de scorer til 1-1, er vi klart spilstyrende, og kommer til den ene chance efter den anden. Vi scorer i alt tre flotte mål, som alle er skabelonøvelser fra træningsbanen. Super flot alt i alt, og dejligt at slutte flot af, da det var Adam og min sidste kamp med dette dygtige hold.”
Cheftræner Bülow fremhæver, hvorfor de vinder kampen over Kristrup Boldklub:
“Det fungerede med vores høje pres i anden halvleg, samt vores opspil på kanter og de rigtige løb i feltet.”
Morten var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr.
“Jeg vil ikke fremhæve en enkelt person drengene har virkelig formået at stå sammen som hold, så igen en stærk hold præstation.”
Kampens resultat:
1-3
til
FC Salling
Række: U13 Drenge Liga 2B - Forår 2022
4' | 0-1 | Oskar Brandhof |
31' | 1-1 | Noah Koust |
32' | 1-2 | Sebastian Brøndum |
58' | 1-3 | Sebastian Brøndum |