Torsdag aften var der bagt op til et spændende opgør på boldbanerne i Egeris, da FC Salling U-15 skulle tage vigtige skridt væk fra den frygtede nedrykningsstreg mod Aalborg KFUM.
Begge hold gik ind til aftens kamp uden sejre på CV'et, men det skulle FC Salling U-15 heldigvis lave om på med en 2-1 sejr sent torsdag aften.
Her stod Sebastian Madsen for begge scoringer, hvor sejrsmålet til 2-1 kom efter en indøvet dødbold med assist fra Marius Kudsk ifølge cheftræner Carsten Riisgaard, som også meget tilfreds med aftenens resultat:
"Jeg er super tilfreds med vores præstation, og specielt vores indstilling var helt i top i dag. Vi var aggressive i duellerne, stod kompakt i vores defensiv og havde bare generelt et godt udtryk"
Sebastian Madsen var derfor selvskrevet som en af de tre navne, der blev noteret, da vi forholdte Carsten til, hvem der især leverede en stor præstation i går:
"Sebastian Madsen for de to scoringer og stor arbejdsindsats. Niels Plejdrup og Lee Madsen i vores bagkæde stod solidt og havde mange gode aktioner"
Dog skulle sejren kæmpes i land, men det understregede nærmest yderligere vigtigheden af resultatet ifølge Carsten:
"Sejren kunne være gået til begge hold, men dejligt at komme på tavlen efter to nederlag i vores første to kampe"
Den defensive disciplin blev altafgørende
"Vi stod godt på banen i dag, og overholdte aftalerne. Vi spillede med stor disciplin, og så var der en rigtig god indstilling"
Carsten var derfor meget begejstret for sejren, men har også noteret sig ting, der skal arbejdes videre på frem mod næste kamp lørdag d. 4 september mod Team Østvendsyssel:
"Vi ville gerne have bolden lidt mere end tilfældet var, så vores evne til at holde fast i spillet kunne have været bedre, men så var det godt at drengene havde fighter viljen i stedet"
"Vi skal fortsat arbejde med vores aggressivitet og så skal vi arbejde på at læse spillet noget bedre"