FC Salling sejrer igen: “Dejlig afslutning på sæsonen”

FC Salling U15 Drenge (Foto: M. Nissen)
Profilbillede
dato

FC Salling var lørdag draget til Skyum Idrætsefterskole Kunstgræs for at møde Sjørring/Koldby/Hørdum i årets - og sæsonens - sidste kamp.

Efter en ganske gnidningsfri indsats kunne FC Salling rejse hjem med en 0-3-sejr, og dermed fik de den perfekte afslutning på sæsonen. FC Sallings træner, Michael Nissen, er også ganske tilfreds med udfaldet i lørdagens opgør.

“Dejlig afslutning på sæsonen og året 2022, som for os har været rigtig godt. Vi går nu på vinterpause med en rigtig god fornemmelse i kroppen, og endda en god præstation i bagagen.”

Michael Nissen fremhæver, hvorfor de vinder kampen over Sjørring/Koldby/Hørdum, og det har faktisk været på baggrund af meget af det vi har set fra FC Salling gennem hele sæsonen.

“Vi er gode på bolden, og spiller med tålmodighed og kvalitet, som gør at vi skaber rigtig mange gode ting. Samtidig lukker vi af bagtil, og spiller endnu engang til 0.”

Efter sådan en præstation, kan en træner kun være glad for sine spilleres præstation, hvilket Nissen også er:

“Der var rigtig mange gode præstationer i dag, hvor hele holdet leverer rigtig godt. Skal jeg fremhæve nogen, må det være Emil Kristiansen, Mattias Rold og Simon Lund.”

Kampens resultat: 0-3 til FC Salling
Række: U15 Drenge Liga 2B

Mål
30'0-1Emil Kristiansen
40'0-2Volodymyr Melnyk
66'0-3Mattias Rold

Kilde: Træner Michael Nissen, FC Salling - U15 Drenge Liga 2B

Seneste på facebook