Det var ikke en skøn affære fra FC Salling, der lørdag middag var taget til Egå for at nedkæmpe HEI. Men slagplanen slog fejl, og derfor kunne HEI tage de tre point.
Lørdag skulle FC Salling møde HEI på udebane. Desværre var det et slukøret udehold, der måtte rejse hjem fra Invita Park Kunstgræs med et 4-0-nederlag. Derfor var det også en ærgerlig cheftræner for FC Salling, Michael Nissen, vi fangede efter kampen.
Jeg er mest af alt virkelig skuffet over den præstation, vi lægger for dagen på nuværende tidspunkt af sæsonen, hvor vi burde være kommet meget længere i vores udvikling.
FC Sallings cheftræner, Michael Nissen, havde følgende at sige til sine spillers præstation.
Alt skal forbedres, men først og fremmest skal vi finde viljen til at spille fodbold og arbejde hårdt. For hvis ikke vi vil det mere, end det vi viste i kampen, så kommer vi ikke til at forbedre noget som helst. Derfor har spillerne også fået til opgave at tænke over, om man virkelig har lyst til at være en del af FC Salling, for det så ikke sådan ud i kampens forløb.
Det er aldrig sjovt at tabe, men i det mindste var der ifølge Michael stadig få elementer, man kunne tage med videre til næste opgør.
Der er ikke nogen at fremhæve, dog kunne Simon Lund og Viktor Jensen være deres indsats nogenlunde bekendt.
På lørdag den 27. november møder FC Salling VRI.
Kampen fløjtes i gang klokken 11:15 på Egeris Idrætsanlæg.
Kampens resultat:
4-0
til
HEI
Række: U14 Drenge Liga 2B