FC Salling har hentet forstærkninger frem mod sæsonen

Træner Benny Hansen
Profilbillede
dato

Træner Benny Hansen har store forventninger frem mod forårssæonen, hvor de har hentet en spændende spiller fra rivalerne fra Viborg FF i Keld Saugstrup. I vinterpausen har holdet spillet ganske glimrende, da de er gået ubesejret igennem 3 kampe. 

FC Sallings U17-drenge går en stor forårssæson i møde. Høj tro på egne evner og endda en ny spillertilgang til truppen skal være med til at føre holdet til succes. Ifølge træner Benny Hansen er forårets opgør en uvant størrelse, men ikke desto mindre har han høje forhåbninger til sin trup. 

"Vi har store forventninger til denne sæson. Vi håber, at vi kan blande os i toppen, men det er svært, når vi ikke rigtig kender vores modstander. Men kampene mod Viborg FF er altid noget, vi ser frem til"

Frem mod sæsonsstarten har holdet haft fokus på at finpudse mentaliteten til at lige være dét bedre. 

"Vi har haft stor focus på troen på egne evner og minimere personlige fejl," siger Benny Hansen til VORES By Skive og fortæller om nye tilgange til holdet: 

"Vi har fået en spændende spiller hjem fra Viborg FF, Keld Viktor Saugstrup, som er en klar forstærkning, dertil kommer også ny assistent til holdet, en gammel kending i Peter Vestergaard."

I opløbet til den nye sæson har holdet spillet et par træningskampe og har formået at gå ubesejret igennem 3 opgør med sejre over over LKB og Thisted  og en enkelt uafgjort mod Varde.

Kilde: Træner Benny Hansen

Seneste på facebook