Stor affaldsindsamling begynder snart
Flere end 2000 børn fra Favrskov Kommune deltager.
I uge 13 afholder Naturfredningsforeningen sin årlige affaldsindsamling, hvor børn og voksne fra hele landet deltager. I år deltager hele 2823 børn fra Favrskov Kommune, når affald fra veje, fortove og grøfter skal fjernes.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, er ovenud glad for den store opbakning fra skoler og dagtilbud. Den store affaldsindsamling gør en synlig forskel overalt og så lærer det børnene at man skal passe godt på naturen, på en meget håndgribelig måde.
I forbindelse med affaldsindsamlingen vil det primære fokus være på kaffekopper af plastik/pap, slikpapir og andre slags engangsemballage.
Når affaldsindsamlingen er slut, laver Danmarks Naturfredningsforening en opgørelse over, hvor meget affald der er blevet samlet.