BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Familiebehandler til behandlende og forebyggende indsats i Skive Kommunes Spæd- og Småbørnsteam
Brænder du for at skabe udvikling for udsatte gravide, kommende forældre, nybagte forældre og forældre til mindre børn? Kan du nikke genkendende til, at familiers sårbarhed og vanskeligheder med at mestre forældreskabet ofte handler om, at forældrene gør deres bedste, men har behov for støtte? Og kan du bringe dig selv i spil i tværfaglige fællesskaber? Så har vi en spændende stilling i vores Spæd- og Småbørnsteam, som er et ambulant undersøgelses- og behandlingstilbud til særligt sårbare spædbørnsfamilier.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer, hvor du bliver ansat i Børne-, Unge- og Familiecenteret men forankret i Spæd- og Småbørnsteamet. Du må påregne også at få andre familiebehandlingsopgaver end spæd- og småbørnssager, da arbejdsmængden i teamet varierer i mængde.
Stillingen er sammensat af behandlingsopgaver i familiernes hjem samt en analyse- og undersøgelsesdel, som foregår i samspil med de øvrige fagligheder i teamet og i nogle tilfælde med andre kollegaer i huset.
Børne-, Unge- og Familiecenter Skive, som i daglig tale kaldes BUF, tilbyder rådgivning og behandling til børn, unge og deres familier. Centeret er en ambulant enhed, der arbejder med opgaver, som primært leveres af Skive Kommunes Familiesektion.
Spæd- og Småbørnsteamet deltager i et projekt under Socialstyrelsen og boligstyrelsen, Familiehus Tryg Start, som i Skive er en organisatorisk enhed. Der er igangsat en målrettet indsats, med henblik på tidlig opsporing, støtte og muligheden for at skrue op og ned for indsatser i de mest sårbare familier i perioden 0 – 6 år.
Spæd- og Småbørnsteamet består pt. af tre familiebehandlere, to sundhedsplejersker og to psykologer. En af familiebehandlerne går på pension fra den 01. januar 2025, hvorfor vi søger en pædagog, socialrådgiver eller anden faggruppe med mellemlang uddannelse og en efterfølgende terapeutisk efteruddannelse.
Vedkommende skal have erfaring inden for arbejdet med spæd- og småbørnsområdet, observation og analyse samt være skarp i den skriftlige formidling. Vi lægger stor vægt på at understøtte faglig opkvalificering, så de ansatte har de fornødne kompetencer til at varetage opgaveløsningerne.
Spæd- og Småbørnsteamet har eksisteret i otte år og er stadig under faglig udvikling. Du vil derfor have stor mulighed for at sætte dit præg på opgaveløsningen i samarbejde med familierne og de øvrige i teamet.
Vi arbejder for at skabe de bedste forudsætninger for en god start på forældreskabet igennem en sammenhængende og tværfaglig/tværsektoriel behandlingsindsats. Psykologer, sundhedsplejerske og familiebehandler arbejder tæt sammen i et fast team med udgangspunkt i opgaven, som er formuleret ved opstartsmøderne og i samarbejde med socialrådgiverne fra Familiesektionen samt forældrene. Du kan finde yderligere information om spæd- og småbørnsteamet på vores hjemmeside.
Udover den kollegiale sparring i Spæd- og Småbørnsteamet vil der være mulighed for kollegial sparring med de øvrige kolleger i huset, der varetager behandlings- og undersøgelsesopgaver med børn fra 5-6 år og opefter. Alle medarbejdere i Børne-, Unge- og Familiecenter Skive modtager ekstern supervision.
Arbejdsopgaverne inkluderer
- at behandle og intervenere i praksis
- observationer, undersøgelser og vurderinger
- sagsudvikling, evaluering og dokumentation på sagerne, herunder journalisering
- overlevering, opfølgning og samarbejde
Vi lægger vægt på, at du
- har en relevant uddannelse - f.eks. pædagog, socialrådgiver eller anden faggruppe med mellemlang uddannelse og en efterfølgende terapeutisk efteruddannelse
- har interesse for, og viden om, forældreskab, forældrekompetencer og den tidlige interaktion mellem forældre og barn
- mestrer at have blik for problemstillingens kompleksiteter og dynamikker og kan udfolde disse mundtligt og skriftligt
- er refleksiv og ser læring og personlig udvikling som en naturlig del af arbejdet
- har en anerkendende tilgang og har lyst til, og mod på, at arbejde i et uhøjtideligt miljø præget af høj faglighed
- værdsætter et tværfagligt arbejdsmiljø, hvor forskellige perspektiver kommer i spil
Weekend- og helligdagsarbejde vil forekomme, da Spædbarnsteamet i perioder varetager opgaver, som kræver besøg hos familierne alle ugens dage.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Der vil i forbindelse med ansættelsen blive indhentet børne- og straffeattest.
Nærmere oplysninger
Yderligere information om stillingen kan fås hos faglig leder Anne Krogh på telefon 50 75 01 48 eller psykolog Camilla Torpe på telefon 50 75 01 47.
Oplysninger om Børne-, Unge- og Familiecenter Skive kan ses på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist og datoer for samtale
Send din ansøgning via linket senest den 1. december 2024 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt den 9. december 2024.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kommune, Torvegade, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-12-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6147533