Fællesskab og bevægelse for alle: Har du hørt om lokaldysten?

Foto: Skive kommune. Lokaldysten.
dato

Er det dit lokalsamfund, der er kommunens mest aktive? Så er det bare om at få meldt sig til lokaldysten. Her er der garanteret gode oplevelser, bevægelse og fællesskab for alle.

Snør løbeskoene, puds traveskoene og spænd cykelhjelmen! Vær med når lokalsamfund i Skive Kommune samles i en dyst om at blive kommunes mest aktive lokalsamfund.

Det handler om fællesskab, bevægelse og lokalt sammenhold for alle.

- Til lokaldysten er man sikret de gode oplevelser for alle aldre, og vores erfaring er, at deltagelsen giver et helt specielt sammenhold rundt om i lokalområderne, fortæller Camilla Bakbøl,der er foreningskonsulent og projektleder i Bevæg dig for livet, Skive.

Alle kan være med
Sammen med Skive Kommune står hun og Bevæg dig for Livet bag lokaldysten.

Kort fortalt går det ud på, at borgerne i de deltagende lokalområder dyster mod hinanden om at tilbagelægge flest kilometer per indbygger i løbet af to timer - enten på cykel, til fods eller løbende. Løbene foregår i perioden ultimo april til og med august måned rundt om i de forskellige lokalområder. Det lokalområde med flest tilbagelagte kilometer vinder: 

- Det er vigtigt at sige, at alle kan være med også dem i klapvogn eller kørestol. Lokaldysten er for alle, siger Camilla Bakbøl. 

Er man blevet nysgerrig på hvad det vil sige at deltage i lokaldysten er der informationsmøde mandag den 6. marts klokken 17 til 19 på Skive Ungdomsskole, Frederiksdal Allé 7. 


https://skive.dk/nyheder/kufa-kultur-og-fritid/lokaldysten/
Kilde: Skive kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook