Evan Holst stiller op for Venstre til KV21

Evan Holst stiller op for Venstre til KV21
Profilbillede
dato

Blå Bog

66-årige Evan Holst stiller op for Venstre til kommunalvalget i Skive Kommune. Evan er selvstændig og forsikringsmægler. Han har boet i kommunen i 40 år og er i dag bosat på en landejendom uden for Jebjerg.

Hvad betyder din opstillingskommune for dig?
Alt, eftersom jeg har boet her stort set hele mit voksenliv. Kan ikke forestille mig at skulle andre steder hen.

Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
Jeg vil bidrage til, at vi fortsætter den gode udvikling, som vor kommune er inde i. Vi står dog stadig over for store udfordringer med lavere fødselstal og fraflytning og der skal tages bæredygtige initiativer. Ikke bare i de lokale landsbysamfund, men også for den samlede kommune i forhold til nabokommunerne.

Hvad er dine politiske mærkesager?
Skive Kommune skal leve op til sit slogan ”Rent liv” og vi skal bestræbe os på at være i førerfeltet for bæredygtig energi. GreenLab er kronjuvelen.
Om 4 år skal Skive Kommune være den mest attraktive bosætningskommune i det Midt- og Vestjyske område.

Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
At sørge for Kommunens basale forpligtelser overfor ældre, børn og andre svage grupper er i topklasse. Hvis ikke, vil mine øvrige mærkesager ikke kunne opfyldes.

Hvad er dine fritidsinteresser?
Natur, min lille skov, biodiversitet, have, rejser, kortklub og familie. Det skulle nok have været nævnt i omvendt rækkefølge. ..

Eventuelle politiske holdninger og meninger i dette portræt tilhører kandidaten og er derfor ikke et udtryk for redaktionens holdning og mening
Kilde: Evan Holst

Seneste på facebook