Erhvervsnetværket - den effektive strategi

Foto: Erhvervsnetværket 7800 // Erhvervsnetværket 7800.
Profilbillede
dato

Erhvervsnetværket 7800 har fundet en effektiv metode til at skabe netværksforbindelser mellem både store og små virksomheder. Det handler og gensidighed og fokus på, hvordan dine og andres forbindelser kan være til gavn for et stort fælles netværk af forretningsforbindelser.

Hos Erhvervsnetværket 7800 bytter man netværksforbindelser. Det er ideen bag foretagendet. Det handler ganske enkelt om, ikke at møde en lukket dør, når du etablerer kontakt som virksomhed med en anden større eller mindre virksomhed.

"Hele tankegangen bag netværket er: 'Jo mere du giver, jo mere får du igen', derfor er der altid fokus på sparring og vidensdeling," fortæller Kristian Jervad fra Erhvervsnetværket 7800.

I netværket er der klare retningslinjer for, hvordan udvekslingen af virksomhedsforbindelser foregår, så det lader sig slet ikke gøre at gå tomhændet fra et møde.

Der er ingen holdning til, hvilken branche dit firma er etableret i, men 65 procent af de virksomheder, der er inkluderet i netværket, skal være fra Skive.

Der er med andre ord i høj grad tale om et lokalt virksomhedsinitiativ, der styrker firmaer i området. Og det er der en god grund til.

”Vi er ikke interesserede i at netværket bliver for stort,” fortæller Kristian Kumara Jervad, der har stiftet netværket, ”når et netværk bliver meget stort, mister det den gennemsigtighed, der er i udvekslingen af kontakter.”

”Tit kan det, at du dyrker et netværk og udveksler forbindelser, være langt mere effektivt end traditionel markedsføring.”

Derfor forsøger man i erhvervsnetværket 7800 kun at have én fra hver branche med ombord, så man får 100% udbytte af netværket og ikke skal dele det med en konkurrent.

”Det drejer sig om, at du kender nogen, der kender nogen, der netop har brug for den service og ydelse, dit firma leverer. Når du bytter forbindelse med en anden, siger den anden hermed god for dig i sit netværk. Og du siger god for den anden i dit”

Kristian Kumara uddyber videre, hvordan retningslinjerne i Erhvervsnetværket 7800 skærper etableringen af forretningsforbindelser:

”Vi spilder ikke tiden med ligegyldige aktiviteter eller underholdning. Vi har fokus på, at folk til vores møder præsenterer deres egen virksomhed, dvs. de pitcher deres virksomhed og det netværk, de har etableret med deres virksomhed, for de andre.”

”Derefter lægger de i mindre grupper og senere i det større fællesskab sammen vægt på udvekslingen af erhvervskontakter. Der er vores rutiner helt faste. Og det gør, at ingen går tomhændede hjem efter et møde.”

Netværket er for alle
I Erhvervsnetværket 7800 kan man ikke blot hjælpe de lokale virksomheder i sparring, men også krydse grænserne mellem brancher og på den måde skabe nye synergier.  

”Der er altid en eller anden, der kender nogen, der har brug for ydelserne, du leverer i f.eks. dit arkitektfirma eller din tømrervirksomhed. Et arkitektfirma og en tømrervirksomhed er vel netop det gode eksempel på to virksomheder, der effektivt udveksler forbindelser,” fortæller Kristian, som fortsætter:   

”Arkitekten har måske kontakt til byggebranchen, og tømreren har kontakt til andre håndværkere, der kan levere en særlig kvalitets- og prisbevidst ydelse.”

”Men som sagt, vi har ingen begrænsning i forhold til brancher. Tømrervirksomheden kan jo have brug for et reklamebureau, en copywriter eller en datalog til en hjemmeside.”

Kristian Kumara Jervad fortæller også, at de har møder hver anden uge, samt arrangerer virksomhedsbesøg, når muligheden er der, hvor folk i netværket i deres pitch præsenterer deres firmaer for en større virksomhed. Det fungerer tit som et godt afsæt og springbræt for både små og mellemstore virksomheder, der har brug for større kunder.

”Vi forbereder sammen i netværket den knivskarpe præsentation, der skal til for at en mindre virksomhed får foden indenfor hos en større kunde. Og det giver virksomheden en metode til deres videre udvikling i firmaet.”

Desuden tilbyder Erhvervsnetværket 7800 mere uformelle arrangementer. Det kan være et Match Padel-event, en fodboldkamp eller en sommerfest, hvor man lærer de andre netværkere at kende.

Dog er der, bag de uformelle events, altid et klart mål. Man hygger sig sammen, men fortæller selvfølgelig også om sig selv og om sin virksomhed, så de andre firmaejere får blik for, hvilke styrker og værdier, der ligger bag ens firma og netværksforbindelser.

Initiativet og et betalt medlemskab af netværket støtter alt sammen lokale forretningsforbindelser i Skive, og Kristian Kumara Jervad har fat i et bæredygtigt foretagende, for netværkstanken er frugtbar.

Der er derfor ikke nogen, der tjener penge på netværket. Det man betaler for at være med, går til morgenmad, leje af lokaler og til sociale arrangementer.

Den er bygget på idéen om, at fællesskaber med et formål etablerer vækst i en virksomhed. Den store virksomhed har brug for den lille og omvendt. Og der ligger en konstruktiv, social og produktiv-optimistisk tanke i det. For hvem har ikke brug for et netværk?

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook