Ergoterapeut eller pædagog søges til meningsfuldt arbejde med borgere hos CBA-Skive

dato

Er du uddannet ergoterapeut, SSA, pædagog, pædagogisk assistent, psykomotorisk terapeut eller lignende? Så er det måske lige dig vi søger.

Får du energi af at gøre en forskel for borgere med handicap og særlige behov? Ser du det enkelte menneske og dets ressourcer og muligheder? Og kan du skabe relationer, der giver tryghed og livsglæde? Så er du en af dem, vi søger.

Drives du af lysten til at gøre en forskel for borgere med handicap og særlige udfordringer? Har du hjertet på rette sted og kan skabe relationer, der giver livsglæde? Så er det dig vi søger.

Hvem er vi?
CBA-Skive består af aktivitets- og samværstilbud, bofællesskaber, aflastning og døgntilbud til borgere med udviklingshandicap. I CBA-Skive er vores styrende værdier selvbestemmelse, livskvalitet og fællesskab for borgerne. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger og fokus på, gennem trivsel, at forebygge situationer med udadreagerende adfærd.

Hos os har vi konstant fokus på faglig udvikling, både af den enkelte og af teamet som samlet enhed. Vi brænder for at arbejde med mennesker, sparre med hinanden om metodiske tilgange og være nysgerrig på nye muligheder og perspektiver. Derfor er vi også overbevist om at forskellige fagligheder kan spille hinanden gode.

Vi søger lige nu to medarbejdere med en stærk faglig profil.
Stillingerne er fordelt med én stilling på Hjaltesvej 3A og én stilling på Hjaltesvej 5B.

For os er fællesskab, samarbejde og faglig udvikling en grundsten, for at vi kan give borgerne den bedste støtte, og derfor gælder det for begge stillinger, at du får primær tilknytning det pågældende sted og på sigt vil komme til at indgå i kombinationsstillinger med andre tilbud i CBA-Skive.

”For mig er dialog og åbenhed alfa og omega. Jeg nyder at se den faglighed og ansvarlighed
mine medarbejdere udviser og den kultur vi sammen har skabt.

Vi har et konstant fokus på det faglige perspektiv, og hvordan vi kan sikre trivsel ved borgerne.
Det, jeg syntes er fantastisk hos os er, at vi gør tingene ordentligt, når vi er på arbejde – og vi er sammen om det”

Ann, afdelingsleder Hjaltesvej.

Botilbuddet Hjaltesvej 3A
I afd. 3A bor der 10 livsglade borgere mellem 26 og 68 år. En del af borgergruppen har Downs syndrom, hvoraf nogle har demens, men fælles for dem alle er, at de har et behov for både pædagogisk, praktisk og personlig støtte i hverdagen. Vi arbejder med udviklende mål for den enkelte borger og har særligt fokus på støttende samtaler og struktur i hverdagen.

Botilbuddet Hjaltesvej 5B
I afd. 5B bor der 8 fantastiske borgere mellem 33 og 86 år. Borgerne i 5B har ligeledes et behov for både pædagogisk, praktisk og personlig støtte i hverdagen. Her er der også brug for gode kompetencer i at aflæse situationer og borgerne, for at kunne reducere og forebygge konfliktsituationer.

På Botilbuddet Hjaltesvej brænder vi for at give den enkelte borger en god og indholdsrig hverdag. Hos os er et godt kollegafælleskab noget som vægtes meget højt, og nysgerrighed og sparring om metodiske tilgange er en naturlig del af vores hverdag

”Det, der motiverer mig i mit arbejde som socialpædagog, er at mine pædagogiske handlinger har direkte effekt på borgernes trivsel og udviklingsmulighed – både på ”godt og ondt”. Det er et stort ansvar, men det er så fedt, når det lykkes. Og når det ikke lykkes, så drager vi læring deraf og justerer og tilpasser pædagogikken endnu engang. Det er et arbejder man aldrig bliver ”færdig med” og heldigvis for det - det handler om livslang læring for alle parter.”
Pernille, Socialpædagog Botilbuddet Hjaltesvej.

”Noget af det jeg værdsætter og gør det fedt for mig at gå på arbejde er:
Indflydelse på andres liv, ved at støtte dem i deres hverdag og fremme deres udvikling.
Være med til at give større selvstændighed og trivsel.
Det er meningsfuldt og givende. Forskellige typer mennesker med forskellige behov og relationsarbejde.
Personlig og faglig udvikling. Man arbejder tæt sammen med kolleger og andre faggrupper.
Arbejder med KRAP / LAU2 og arbejder sundhedsfremmende.
Mulighed for kurser og efteruddannelser.”
Mette, SSA på Botilbuddet Hjaltesvej

Hvad kan vi tilbyde?
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med

  • tværfaglige teams – sammen spiller vi hinanden gode.
  • fokus på implementering af LA2U i alle vores afdelinger. Mulighed for uddannelse.
  • trygge kollegafællesskaber med hjertevarme og hjælpsomme kolleger.
  • stort fokus på faglighed og borgerens behov.
  • et tæt samarbejde med aktive pårørende, som er involveret i borgerens hverdag.
  • løbende supervision i teamet og struktureret kompetenceudvikling. Hele vores organisation er funderet på KRAP og aktuelt er vi ved at implementere LA2U.
  • ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af afdelinger, da vi er en stor organisation.
  • skiftende arbejdstider på tværs af dag og aften, hverdage, helligdage, samt hver 2. weekend. Der vil være mulighed for at tilgå lokalaftale og derved arbejde hver 4. weekend. Dette giver fleksibilitet, hverdagsfri og stort kendskab til borgerne.
  • aktiviteter sammen med borgerne - både indenfor og uden for huset.

Er det dig vi søger?
I begge stillinger søger vi uddannede medarbejdere, der brænder for stjernestunder med borgerne, faglighed og dokumentation. Du brænder for det pædagogiske felt og at samarbejde og reflektere med kollegaerne om den bedste tilgang omkring borgerne. Du har en stor forståelse for at borgerne er voksne mennesker med en stærk selvbestemmelsesret og du ser veje i, hvordan borgerne kan støttes i deres liv og deres beslutninger.

Vi drømmer om en kollega
  • med et imødekommende sind og et godt humør, som kan tænke ud af boksen og som tilgår både borgere og kolleger med faglighed og empati.
  • der ser værdien af dokumentation og høj faglighed.
  • der respekterer, at borgerne har selvbestemmelse og selvstændighed hele livet og får energi af at arbejde tæt sammen med borgerne om deres ønsker og drømme om et godt liv.
  • der er uddannet inden for KRAP og gerne LA2U, og som kan få faglige tilgange og redskaber til at leve i hverdagens praksis. Det er ikke et krav, men hvis du ikke endnu kender til KRAP og LA2U, skal du være indstillet på videreuddannelse.
  • der synes, at kompleksiteten omkring borgeren er et ekstra plus, der kan udvikle og udfordre din faglighed på den gode måde.
  • der ser det naturlige i at veksle mellem praktiske, sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver.
  • har kørekort B, da kørsel af handicapbus er en del af i de daglige arbejdsopgaver.

Send os dit CV og ansøgning, og fortæl hvad der motiverer dig i arbejdet med borgere med udviklingshandicap, og hvor du ser dine faglige kompetencer, kommer godt i spil.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesvilkår
For begge stillinger er der ansættelse pr. 1. april 2026.
Der er mulighed for 37 timer efter gældende overenskomst med løn efter kvalifikationer.
Inden ansættelse indhenter vi straffeattest.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ann Ramsdahl Vestergaard på telefon 20 86 55 55, for at høre mere om stillingerne. Ann er klar til at tage en snak og svare på dine spørgsmål.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 23. februar 2026, kl. 14.00.
Vi forventer at holde samtaler den 26. februar 2026.

Center for Bo- og Aktivitetstilbud har en samlet personalegruppe på ca. 270 medarbejdere – Du kan læse mere her: CBA.skive.dk

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Botilbuddet Hjaltesvej, Hjaltesvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c2407110-6be8-44b3-ab39-56d04c5d6cce

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet