Er du vores barselsvikar for psykolog i Team for Personlighedsforstyrrelse?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til vores ambulante enhed i Skive søger vi hurtigst muligt eller pr. 1.12. 2023 en psykolog på fuldtid i barselvikariat indtil d. 31 juli 2024 og evt. med mulighed for forlængelse.

 

Team for Personlighedsforstyrrelse i Skive er en del af Klinik for Affektive Lidelser, der også består af Team for Ældrepsykiatri samt Team for depression og mani i Skive og Viborg.

 

Du bliver en del af et nyetableret team

Teamet startede 1. januar 2023 med erfarne medarbejdere og er fortsat i gange med at udvikle et fagligt godt behandlingsforløb.


Vi er komme godt i vej og vil glæde os til at få en ny psykolog til teamet i barselvikariatet.

 

Teamet består af 4 psykologer, 1 behandler og 1 tilknyttet overlæge (der også er læge for Team for depression og mani i Skive), 1 souschef (der ligeledes er souschef for team for depression og mani samt psykose/ADHD-teamet i Skive) samt lægesekretærbistand.

 

Teamet består bl.a. af 3 psykologer, som er specialister i psykoterapi inden for den psykodynamiske referenceramme og med stor og årelang erfaring inden for behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser. Vores behandler har også stor erfaring med denne patientgruppe.

 

En af vores psykologer, som er specialist, har været på barsel et stykker tid og derudover har vi endnu et barselsvikariat som ønskes besat hurtigst muligt.


Team for Personlighedsforstyrrelse behandler patienter i alderen 18-68 år med personlighedsforstyrrelser.

 

Psykologernes og behandlerens arbejdsområder er at tilrettelægge og give behandlingsforløb til patienter med personlighedsforstyrrelser i pakkeforløb/uden for pakkeforløb. I Regionspsykiatrien Midt har vi behandlingsforløb på såvel hovedfunktionsniveau som på regionsfunktionsniveau i forhold til patienter med personlighedsforstyrrelser.

 

I gruppebehandlingen vil Team for Personlighedsforstyrrelse grundlæggende komme til at arbejde indenfor en psykodynamisk referenceramme, inspireret af mentaliseringsbaseret terapi (MBT). I den individuelle terapi arbejdes der eklektisk og ud fra en vurdering af, hvilken metode der egner sig bedst til den enkelte patient.

Arbejdsopgaver:

  • Indledende samtaler herunder afklaring af comorbiditet, misbrug, m.m. i forhold til opstart af evt. behandlingsforløb for personlighedsforstyrrelser
  • Individuel terapi  
  • Psykoedukation (MBT baseret) i forhold til patienter med personlighedsforstyrrelser 

 

Faglige kvalifikationer:

  • Gerne cand.psych. aut. 
  • Gerne erfaring inden for en psykodynamisk eller mentaliseringsbaseret referenceramme
  • Terapeutisk erfaring med - og interesse for - personlighedsforstyrrelser
  • Erfaring med individuel terapi
  • Viden om og interesse for psykopatologi og differentialdiagnostik
  • Om muligt kendskab til MBT-behandling
  • Erfaring med Elektronisk patientjournal (EPJ) eller lignende dokumentationssystem
  • Erfaring med arbejdet som psykolog i behandlingspsykiatrien

 

Personlige egenskaber:

  • Gode samarbejdsevner (både mono- og tværfagligt)
  • Fleksibilitet, omstillingsparathed og selvstændighed 
  • Rummelig, empatisk, god indlevelsesevne, samtidig med evnen til at bevare sig selv og sætte klare rammer
  • Evne til at bevare overblik, til at arbejde selvstændigt, stoppe op og søge mono- eller tværfaglig sparring ved emotionelt pres
  • Ønske om faglig udvikling

 

Vi kan tilbyde: 

  • Engagerede kolleger
  • Eget kontor
  • Et arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone 
  • Supervision efter erfaring og kompetencer
  • Fagligt forum med fokus på personlighedsforstyrrelser
  • Samarbejde med psykologkolleger i Viborg og Silkeborg
  • Fælles møde 1 gang om måneden med psykologkolleger fra Viborg-Skive-Silkeborg - i alt ca. 35 psykologer
  • Mentorordning de første tre måneder og individuelt tilrettelagt introduktionsprogram

     

Generelt vægter vi det meget højt at have et godt arbejdsmiljø og har bl.a. et stort fokus på; at spille hinanden gode, de gode samarbejdsrelationer og at have et stort kendskab til vores forskellige faglige og professionelle kompetencer for at kunne tilbyde den bedste patientbehandling.

 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos souschef Dorte Sti på tlf. 7847 4300 eller funktionsleder Hanne Gaarde Nørgaard på 2120 6758. Træffes bedst i tidsrummet kl. 8-15.

 

Ansøgning samt bilag med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde tirsdag d. 17. oktober 2023

Ansættelsessamtaler afholdes i Regionspsykiatrien Midt i Skive, Kompagnigade 11 B mandag den 23. oktober 2023.


Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Kompagnigade, 11B, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919094

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook