Løgstør HK havde taget turen til Kulturcenter Skive, hvor Skive fH 2 gjorde det onde ved gæsterne, der blev sendt hjem med cifrene 31-21.
Derfor var det også en tilfreds Steffen Carstens, cheftræner for Skive fH 2, vi fangede til en reaktion på kampen.
Det var en vigtig sejr! Og det var også en af de kampe, vi havde pin-pointet som en MUST-WIN kamp, hvis vi skal have succes i forhold til at opnå vores målsætning, som er overlevelse i rækken. Det var en solid og sikker sejr, som aldrig var i fare og vi var i fuld kontrol fra start til slut. OG jeg må også sige til spillernes ros, at de var fokuseret og klar til opgaven
Eneste lille malurt i bægeret var (igen) for mange brændte skud - også på de helt åbne og frie chancer. Men det var der i dag plads til mod en modstander, som vi overmatchede på alle parametre.
Steffen havde også et par ord at sætte på sit holds vindende indsats.
Jeg synes, at vores defensiv og vores målmænd stod stærkt i billedet. Vores forsvar stod godt og solidt og fik hele tiden lagt pres på Løgstør-spillerne og det betød gunstige forhold for vores keeper, der efter mange redninger samtidig kunne starte kontraløb op til vores hurtige fløje med nogle lange udkast
Vi havde til dagens kamp fået forstærkninger fra ligaholdet, som i øjeblikket har en lang kamppause. Og det betyder, at der var et par deroppe fra der skulle have lidt kamptræning og samtidig, er der et par stykker, der er på vej tilbage fra skader, så de blev også brugt mod Løgstør.
Skive fH 2s præstation udmundede sig i to point, og cheftræner Carstens kan ikke være andet end tilfreds med sine spillere.
Magnus Brandbyge, som vi til dagens kamp havde lånt fra ligaholdet, stod i målet med en helt absurd redningsprocent på hele 61% efter samlet 23 redninger, så det var en klar forstærkning af vores hold. Efter 48 minutter skiftede vi så keeper og her kom Kristoffer Holm ind og nappede bl.a. to straffekast og havde to "gribere" på helt frie skud. Det bragte stor jubel på tilskuerpladserne.
På søndag den 14. november møder Skive fH 2 Elitesport Vendsyssel 2.
Kampen fløjtes i gang klokken 15:00 i Idrætscenter Vendsyssel.
Kampens resultat:
31-21
til
Skive fH 2
Række: 2. Division Herrer