Eleverne er gået en hel ny skoletid imøde, hvor det ikke længere er lovligt at ryge i skoletiden. Det er uanset om man er på skolens grund eller ikke, så selvom man forlader skolen i sin pause, så må man stadig ikke ryge.
Efter det nye rygeforbud er blevet virkelighed må elever på skolerne rundt omkring i Danmark ikke længere ryge. For nogle er det meget svært, mens det faktisk har hjulpet andre med helt at droppe smøgerne.
Hos Skive College var det hverdag for mange elever, at man lige gik ud i pausen og røg en smøg. Det må de dog ikke længere, og det har svært for mange af eleverne.
Nogle af eleverne er helt stoppet med at ryge efter forbuddet, mens andre ryger en ekstra lige inden skolen og en ekstra lige efter skoletiden. Der er også nogle, som savner dette pusterum, da de ikke ved hvordan de nu lige skal få slappet af i pausen.
Det er ikke kun cigaretter det gælder for, men alle produkter der indeholder tobak. Det vil sige, at snus, som er blevet meget populært over de senere år, også er blevet ulovligt at bruge i skoletiden.