Dødærgerligt nederlag til Skive IK i Jyllandsserien

Profilbillede
dato

Skive IK's Jyllandsserie-hold fik lørdag besøg af Løgstør IF. En kamp, der desværre aldrig blev god for 'Sikkerne'. Cheftræner, Michael Svenningsen, var ovenpå kampen meget klar i spyttet og tydeligt utilfreds:

"Intet lykkedes. Vi sprænger alle aftaler. Vi spillede for langsomt og vi spillede konstant bolden bagud, efter vi havde løbet den frem."

Længere udsigt til overlevelse
Lørdagens nederlag medfører også, at udsigten til overlevelse desværre er blevet vanskeligere. Skive IK har otte point op til overlevelse, og selvom intet endnu er umuligt, så skal der ifølge Michael Svenningsen meget til, før det kan lade sig gøre. Holdet taber nemlig de forkerte kampe, altså kampene mod de nærmeste modstandere.

Skive IK's eneste mål blev sat ind af Frederik Bernberg, der efter cirka 66 minutters spil eksekverede fra straffesparkspletten.

Kampens resultat: Skive IK (JS) - Løgstør IF 1-4

Kilde: Cheftræner Michael Svenningsen

Seneste på facebook