I dag tænker man ofte, at alting skal gå hurtigere, være nemmere og gøres på nye måder. Men hos Din Tøjmand Skive tør man godt at slå et slag for de gamle dyder om altid at møde sine kunder i øjenhøjde og med et godt håndtryk.
"Vi har en kæmpe styrke i vores service og kundepleje. Vi gør tingene anderledes, vi giver et godt, fast håndtryk og følger kunden til dørs," fortæller direktør og medejer af Din Tøjmand Skive, Torben Johansen.
I dag er tøjbranchen i den grad præget af e-handel, hurtige beslutninger og tonsvis af returlabels, men den udvikling kan man godt følge uden at slække på krav om kvalitet og god service, mener Torben.
"Folk er ikke længere vant til på den måde at føle sig velkomne, men vi lægger os i selen for at holde fast i gamle dyder og god gammeldags kundepleje."
Og netop god service har man hos Din Tøjmand Skive og Torben, som drager på hele 50-års erfaring i branchen.
"Vi analyserer på de første 10 sekunder, hvad kunden har brug for, og hvordan vi kan hjælpe. Det er god gammeldags kundepleje. At kigge dem dybt i øjnene og finde ud af, hvad netop kunden har brug for," forklarer Torben.
Foto: Din Tøjmand // Torben Johansen
Et helt liv i tøjbranchen
Torben Johansen, som til dagligt går under titlerne direktør og medejer - men lige så vel kan være ansigtet, du møder, når du træder ind i tøjbutikken på Østergade i Skive - er en mand, som vidste fra start at sælge tøj var hans kald.
"Jeg har arbejdet inden for tøjbranchen i 50 år, så jeg har lavet det her hele livet. Jeg startede som 17-årig, i 1972, hos Mr. i Aars, og det gjorde jeg, fordi jeg brænder for tøj og detailhandel. Det har været mit liv."
Derfor er banken af erfaring, Torben har bygget op over tid, heller ikke at kimse af. Torben ikke bare arbejder med at sælge tøj, Torben er Din Tøjmand.
"Jeg startede tre år i lære hos Mr. i Aars og var der seks år efterfølgende. Så følte jeg, det var tid til nye udfordringer og jeg rykkede derfor til Skive hos Tøjeksperten Marius Nielsen, hvor jeg var i 14 år."
"Efter det havde jeg igen mod på nye udfordringer, hvor jeg så var kørende sælger i 22 år indtil jeg sammen med min kollega Bjarne Madsen startede Din Tøjmand Skive i 2017," fortæller Torben.
Dog understreger Torben, at man ikke blot kan hvile på erfaring, men hele tiden skal holde et vågent øje med markedet.
"Vi optimerer hele tiden. Vi er på messer og mærker efter i branchen, og på den måde opsnapper de nyeste signaler, altså er der nye mærker eller tiltag, vi skal sætte fokus på."
Foto: Torben Johansen // Din Tøjmand Skive
Byen efterspurgte herretøj af kvalitets mærker
Da Torben tilbage i 2017 var kommet frem til den konklusion, at han efter 22 år som kørende sælger havde lyst til at prøve noget nyt, så stod det klart for ham, hvad der skulle ske.
"Der var flere, der efterspurgte en pæn herretøjsbutik med gode, gedigne mærker som Sunwill, Olymp, Eterna, Brax, Selected og SuperDry. Simpelthen gode gedigne herremærker, det manglede i byen, så vi tog chancen."
Og netop modet til at tage chancer har været vigtig for at adskille sig fra alle andre, fortæller Torben.
"Vi har mærker, som andre måske ikke tør at røre ved. Det kan være alt fra seler til lommetørklæder eller sågar kasketter, som andre ikke fører. Vi er ikke for pæne i kanten til at have den slags med."
Vigtigt for Torben og Din Tøjmand Skive er derfor også, at folk i Skive ikke er tvivl om, hvem de er.
"Vi gør meget for at have en lokal synlighed bl.a. ved at deltage på lokale messer og modeshows, men også ved at være meget aktive på vores Facebookside og andre sociale medier. Vi har godt nok en adresse midt i byen, men vi er nødt til at synliggøre os mere lokalt."
Skulle I ikke allerede følge Torben og Din Tøjmand Skive på Facebook, så kan I se og følge deres profil her.