Det kan også være lidt frækt i Skive

Foto: Canva. Der kom boom i salget under nedlukningerne
Profilbillede
dato

Lokal sexshop i Skive har i 2020 og 2021 oplevet så stor efterspørgsel, at der nu må større lokaler til.

Efterspørgslen på bl.a. sexlegetøj fra borgere i Skive og omegn er eksploderet.

Det hele startede på Marius Jensens Vej. Her blev et mindre udvalg af sexlegetøj, bondagerekvisitter og legetøj til voksne starten på et væksteventyr.

Under pandemien har mange selvstændige måttet lukke ned grundet restriktioner og manglende salg.

Det er dog langt fra alle, der har oplevet negativ påvirkning af de sidste to år.

Selv nævner Dan Lei, der står bag Skives sexshop, at bl.a. byggemarkeder og garnshops hører til de, der har oplevet boom i salget grundet de mange nedlukninger i samfundet – sexshops hører altså også ind under en branche, der har oplevet øget salg.

Lokal sexshop med vokseværk

Dan Leis butik, der gennem længere tid har haft til huse i en mindre butik på Frederiksgade, skifter ikke alene navn – butikken flytter også over på den anden side af gaden til større lokaler.

”Når man køber sexlegetøj, så er det jo for at øge og have fokus på egen og især sin partners nydelse. Derfor hedder den nye butik ’Pleasure Skive’,” udtaler Dan Lei til Skive Folkeblad.

Butikken har gennem årene fornyet sortimentet løbende og ejer da også flere webshops, så online salg kan hjælpe på omsætningen.

Kilde: Skive Folkeblad

Seneste på facebook