Deltidsservicemedarbejder til rengøring og kantine hos HEM Denmark i Skive

dato

HEM Denmark er netop flyttet i nyopført domicil med nyt produktionsudstyr og er yderligere i fuld gang med at styrke  
organisationen som led i den fortsatte vækstplan. 
I den forbindelse opretter vi nu en ny deltidsstilling som servicemedarbejder, og vi søger dig, der naturligt finder energi i at skabe rammerne for den gode  frokostpause og et indbydende arbejdsmiljø.
Hos os bliver du en vigtig del af hverdagen, hvor dit blik for de små detaljer, er med til at skabe hygge blandt dine kolleger.

Om jobbet 
Vi søger en kollega til en nyoprettet deltidsstilling på ca. 20 timer om ugen. Din fornemmeste opgave bliver at holde vores administration og kantine i topform henover ugen. Du får en central rolle, hvor du primært sørger for, at vores rammer er rene, og at maden står klar til frokost mandag-torsdag. Du koordinerer selv opgavernes placering henover ugen.

Dine primære opgaver bliver
∙ Kantine: Anretning af frokost (som leveres udefra) kl. 12:15 og efterfølgende afrydning.
∙ Rengøring: Løbende rengøring henover ugen af kantine, kontorer og toiletter m.v.
∙ Vedligehold: Aftørring af overflader og døre, vanding af blomster og ugentlig rens af kaffemaskiner.
∙ Møder: Opdækning til møder efter behov.
∙ Gulve:  støvsugning og betjening af vores gulvvaskemaskine i stueetagen og støvsugning af tæpper på 1. sal.

Arbejdstider 
Vi har brug for dig i følgende tidsrum: Mandag – torsdag: Kl. 10:00 – 14:00 og Fredag: Kl. 12:00 – 15:00

Hvem er du? 
Vi leder efter en selvkørende kollega, der trives med at have en fast rytme, men som også selv kan se, hvor der trænger til en klud. 
Du trives i rollen som ’vært’, der naturligt ser, hvornår kaffemaskinen trænger til kærlighed, eller hvornår der skal dækkes pænt op til et møde. Du finder glæde i at gøre en mærkbar forskel i vores hverdag gennem rene rammer og orden i kantinen.
Tanken er, at du henover ugen går rundt mellem alle dine kolleger og vander blomster, ordner toiletter, rengør døre, når det engang imellem er nødvendigt osv., på den måde sikrer vi os, at vi får dig godt integreret på HEM holdet blandt kolleger, så det har betydning, at du er positiv af sind og har lyst til at være en del af holdet.

Vi forestiller os, at du:
∙ Er mødestabil og ansvarsbevidst.
∙ Kan lide at have en ”synlig” rolle i huset.
∙ Trives med en kombination af faste rutiner og frihed under ansvar.

Hvad tilbyder vi? 
En arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor vi passer på hinanden. Du får stor indflydelse på planlægningen af dine rengøringsopgaver hen over ugen, hvorimod kantinen har et mere fast tidspunkt af hensyn til spisepausen. Vi har moderne hjælpemidler (herunder robotstøvsugere og gulvvasker), der gør dit arbejde lettere.

Om HEM Denmark 
Med over 35 års erfaring er HEM Denmark totalleverandør af træbaserede plader – både hele og bearbejdede – til en lang række brancher. Vi råder over en af branchens største savekapaciteter i Danmark og optimerer råvareforbruget ved at kombinere kunders ordrer. Vi arbejder tæt sammen med kunderne gennem vejledning baseret på indsigt i gældende krav og standarder og sætter en ære i at levere en ekstraordinær service. Vi beskæftiger ca. 30 medarbejdere på tværs af organisationen og er for nylig flyttet til nyt domicil i Skive.

Lyder det interessant?  
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte CFO Diana Østergaard på tlf. 2653 5202.
Send din ansøgning til job@hemdenmark.dk 
Ansøgningerne behandles, og der indkaldes til samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HEM Denmark A/S, Hesselbjergvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/c09109cd-548b-4055-a66a-c0047f71b170

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet