Deltidsorganist søges til Estvad og Rønbjerg kirker med fleksible arbejdsforhold

dato

Stillingen som organist ved Estvad ad og Rønbjerg kirker er ledig pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er en deltidsstilling på max. 8 timer pr uge, organisten skal varetage musikalsk ledsagelse til gudstjenester, kirkelige handlinger samt eventuelle eftermiddagsarrangementer. Vi afholder gudstjenester tre gang om måneden. Bisættelser og begravelser mm. ligge hovedsageligt i hverdagen.  Lejlighedsvis merarbejde må forventes.

Stillingen kan deles mellem flere personer, hvis det ønskes.

Vi søger en eller flere dygtige og engagerede organister der har lyst til at indgå i et konstruktivt og fleksibelt samarbejde med menighedsrådet, kirkens øvrige medarbejdere og afløsere.

Instrumenter:
I Estvad kirke har vi et Bruhn og Søn orgel med 9 stemmer, to manualer og pedal.
I Rønbjerg kirke har vi et Frobenius orgel med et manual, hovedrenoveret i 2004.
Der er el-klaver i begge kirker og kirkeladen (sognehuset) i Estvad. 

Vi tilbyder:
Er du interesseret i stillingen, men ikke har en formel organistuddannelse, vil vi gerne støtte relevante kurser eller uddannelse.

Sognet:
Estvad-Rønbjerg sogn er et lille landsogn, der ligger i Skive provsti, Viborg stift med 734 indbyggere, heraf er 650 medlemmer af folkekirken. Siden 2014 har Estvad-Rønbjerg dannet pastorat med Egeris sogn (ligeledes Skive provsti). Pt. har organisterne i de to sogne en indbyrdes afløseraftale. Denne aftale kan fortsættes.

Der er to kirker i henholdsvis Estvad og Rønbjerg samt et sognehus (”Kirkeladen”) beliggende i Estvad. Menighedens faste gudstjeneste går på skift imellem de to kirker.

Estvad-Rønbjerg sogn har én primær sognepræst bosiddende i Estvad samt to andre præster fast tilknyttet i kraft af pastoratsfællesskabet med Egeris. I Estvad-Rønbjerg er der tre kirkesangere, en graver og en gravermedhjælper.

Løn- og ansættelsesforhold:
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 323.233,66 kr. – 460.607,84 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 26.770,49 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.048,13 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 351.728,02 kr. – 428.588,06 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.254,59 kr. – 70.286,41 kr. (nutidskroner).

Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 339.395,83 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 356.590,11 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt kr. 36.746,23 (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Der er tre måneders prøvetid. Menighedsrådet forbeholder sig ret til at indhente referencer samt en børneattest.

 Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontaktperson Laila Olsen, tlf: 25 37 47 58.

Ansøgning med relevante bilag sendes til formanden for menighedsrådet, Kenneth Enggrob på mail: 9199fortrolig@sogn.dk
Ansøgningsfrist den 11.02.2026.

Samtaler og prøvespil forventes afholdt den 18.02.2026.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Estvad-Rønbjerg Kirker, Flyndersøvej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/86e7b83d-0e86-457a-af55-b34277f114a5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet