De unge Skive-drenge måtte nøjes med uafgjort

Skive IK Serie 1 Herrer (Foto: Michael Svenningsen)
Profilbillede
dato

Skive IK gæstede Hadsund Stadion lørdag den 20. august i mødet mod Hadsund Boldklub. Trods en ihærdig indsats for at hive sejren i land, betyder en sen scoring, at de må tage til takke med et uafgjort resultat.

En sen scoring gjorde, at det endte 1-1, hvorfor Skive IK kan tage et enkelt point med hjem i bagagen. Træner Michael Svenningsen udtaler efter kampen:

“Jeg har den der der øv øv-følelse man står med når modstanderen udligner i det 90 minut, men når man så ser tilbage på kampen kan uafgjort godt forsvares, da vi ikke scorer på de to kæmpe tilbud vi har, mens Hadsund skabte ravage når de havde dødbolde.”

Trods resultatet, mener træneren alligevel, at visse dele af kampen fortjener ros:

“Jamen vores unge hold fungerede ganske fint, vi gav ikke mange chancer væk i åbent spil, hvilket helt klart frustrerede Hadsund ganske kraftigt. De kunne ikke sætte mange chancer op, da hele vores hold gav sig 100 procent. Vi fik sat nogle ting sammen og blev farlige flere gange.”

Michael Svenningsen vurderer dagens præstation:

“I dag er det holdet der skal fremhæves. For vi har én mand på 24 og to på 22 år, som sammen med de unge mennesker virkelig viste sig som rigtige mænd, mod et fysisk utrolig stærkt Hadsund, og det var bare fedt at se. Der er mange hold der kommer i problemer i Hadsund, så at hele holdet gav dem så store problemer, viser, at hvor der er vilje er der en vej for disse drenge.”

Næste gang er det Kvik/Aalestrup, som Skive IK skal møde. Der er kampstart klokken 13:00 lørdag den 27. august på Egeris Idrætsanlæg.

Kampens resultat: 1-1
Række: Herrer Serie 1 - Efterår

Mål
39'0-1David Sørensen
90'1-1Thomas F Frandsen
Kilde: Træner Michael Svenningsen, Skive IK - Herrer Serie 1 - Efterår

Seneste på facebook