BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sætte retningen for styrkegenerering og -indsættelse af Ingeniørregimentets enheder samt udvide dit netværk ved Ingeniørregimentet og Hærkommandoen, så vil stillingen som chef for S3/5 være noget for dig.
Tidsfrister og opgaver giver endvidere god mulighed for at læse en eller anden form for videreuddannelse.
Om os
S35 består af dig som chef og to engagerede kaptajner, hvor den ene stilling pt. er besat af en civil afdelingsleder-2. Til sammen skal I gerne have indsigt i alle ingeniørtroppernes specialer, for på den måde at kunne støtte hinanden og regimentets enheder på bedst muligt, samt støtte tjenestegrensafdelingen og inspektionsvirket.
Du vil være med til at videreudvikle allerede iværksatte processer og forme opgaveporteføljen, der hovedsageligt vil ligge inden for regimentets styrkegenerering og –indsættelse.
Vi udfordrer dagligt hinanden i sektionen, men også på tværs i staben både i det faglige, men også på det personlige plan i ønsket om at udvikle hinanden og vores processer – altid med et smil på læben og plads til den enkeltes behov.
Ingeniørregimentets stab består af en ledelsessektion, S1, S2, S3/5, S4 og S7 og vil på sigt bestå af 65 medarbejdere heraf 9 af reserven.
Om stillingen
Du vil få brug for gå-på-mod og analytiske sans i forhold til styring og udviklingen af opgaverne ved regimentet, herunder indgå i samarbejdsrelationer på tværs med henblik på at skabe værdi i arbejdet med, og støtten til, Ingeniørregimentets enheder. Det er vigtigt med brede perspektiver og helhedsforståelse i forbindelse med udarbejdelse af planer og oplæg til stabs- og/eller regimentschefen.
Der vil være masser af koordination, og du vil komme til at stå i spidsen for stabsarbejdet ved større befalinger og koordinere samspillet med de andre sektioner ved staben samt Hærkommandoen, hvormed du vil komme til at sætte et væsentligt aftryk på Ingeniørregimentets opgaveløsning.
I rammen af S35 vil du være en del af det hold som Ingeniørregimentet stiller med til det Nationale Landmilitære Operative Center, hvormed du kan forvente øvelsesaktivitet 1 – 2 uger om året i denne ramme.
Stillingen kræver at du kan arbejde selvstændigt, og vil inden for nogle arbejdsområder kræve tålmodighed og et langt træk, derudover vil der være meget fleksibilitet, frihed under ansvar og mulighed for evt. at læse en eller anden form for videreuddannelse i stillingen.
Om dig
Du er major (M331) med kendskab til ingeniør-specialerne samt interesse for og evt. erfaring fra det operative område. Hvis du er kaptajn, og er optaget på MMS, og i øvrigt har den rette profil, hører vi også gerne fra dig. Du vil således skulle indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen ved funktion i højere stilling.
Du har indsigt i dagligdagen ved regimentets kompagnier, bataljoner og evt. erfaring fra andre niveauer i forhold til løsning af primært følgende opgaver:
- Planlægning og koordination i forhold til styrkeudvikling og -indsættelsen af enheder fra regimentets bataljoner, med forståelse for de operative vilkår.
- Sagsbehandling eller projektledelse af tværgående emner, samt deltagelse i fora ved eksterne myndigheder på Ingeniørregimentets vegne.
Du har et ønske om at prøve kræfter med tværgående samarbejde og koordination, kan se det brede perspektiv og har en udpræget grad af helhedsforståelse og er klar til at sætte retning, samt stå i spidsen for et område der kontinuerligt kræver udvikling og opfølgning.
Sagsbehandling kommer til at foregå i WorkZone, hvormed det er væsentligt, at du har flair for at anvende dokumenthåndteringsprogrammer.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer/orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested i Skive.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fg. chef S35 kaptajn Martin Vinther Nielsen på telefon 72 82 50 37 eller stabschef major Kenneth Frank Jungbloot på telefon 72 82 50 31.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 4. februar 2024. Samtaler afholdes herefter.
Stillingen er ledig til besættelse snarest, men endelig tiltrædelsesdato koordineres og aftales i samarbejde med afgivende chef.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentets hovedopgave er at uddanne enheder inden for de fem ingeniør-specialer; kampingeniør-, EOD-, konstruktions-, CBRN- og GEO-tjeneste. Regimentet består af tre professionelle bataljoner, og en operativ stab. Regimentet uddanner årligt ca. 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og har derudover årligt knap 10.000 elevmandage med kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til. Ingeniørkasernen er en af landets største kaserner, og huser også Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland, Hjemmeværnets Uddannelsescenter Midt- & Vestjylland samt Prinsens Musikkorps. Derudover huser Kasernen også elementer fra Forsvarsministeriets styrelser; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarets Ejendomsstyrelse, Udleverende Depot Skive under Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt Værkstedsområde Skive under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen kan dermed tilbyde gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste. Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5977473