Borgermødet, som Skive Kommune og Vinkel Bioenergi ApS har inviteret til i morgen d. 13. januar 2022 kl. 17-19, bliver udskudt.
På baggrund af kombinationen af det stigende smittetryk fra Covid-19 og et stort antal tilmeldte, er det blevet besluttet, at borgermødet i Terminalen i Skive Lufthavn ikke kan afholdes som først planlagt.
Den store interesse for projektet betyder, at forvaltningen har vurderet, at et online borgermøde ikke er tilstrækkeligt til at sikre en givende dialog om den fremtidige planlægning for området.
Der fastlægges en ny dato hurtigst muligt, som vil blive annonceret på Skive Kommunes hjemmeside.
Forvaltningen forventer, at mødet kan afholdes i uge 4 eller uge 5.
Alle tilmeldte har fået direkte besked om udskydelsen og gives i løbet af den kommende uge direkte besked om den nye dato.