BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du vores nye chefkonsulent ved stab Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland?
Om os
Ved Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- og Vestjylland (HDMVJ) har vi til opgave at indsætte egne og tildelte enheder/kapaciteter i distriktets ansvarsområde. Ansvarsområdet er sammenfaldende med Midt- og Vestjyllands politikreds.
Distriktet har endvidere til opgave at opstille og uddanne Hjemmeværns- og totalforsvarskompagnier. For tiden består distriktet af 18 frivillige kompagnier og 2 toalforsvarskompagnier.
HDMVJ beskæftiger p.t. 16 kompetente og velkvalificerede fastansatte medarbejdere - militære såvel som civile. Den udvidede stab består af yderligere 48 officerer og befalingsmænd med enten en frivillig eller reservekontakt.
I staben løser vi operative, uddannelses- og planlægningsmæssige opgaver i et fleksibelt miljø, under en uformel tone og med fokus på work/life balance. En meget stor del af vores virksomhed retter sig mod vores frivillige og mod personel af reserven, og du skal påregne at aften og weekend tjeneste forekommer regelmæssigt.
Om stillingen
Som chefkonsulent i staben får du eksempelvis ansvaret for uddannelse/coaching af personellet i S2, S3, S5 og vores forbindelsesofficerselement. Du får til opgave at udvikle ”opmærksomhedsområdet” med vores underafdelinger. Du skal udlede konsekvenserne for distriktets opgaver i relation til National Forsvarsplan og du skal udvikle relationerne til relevante samarbejdspartnere i rammerne af opgave løsningen i National Forsvarsplan.
Alle opgaver styres og løses helhedsorienteret, med en stor grad af faglighed og professionalisme, men med respekt for at opgaverne løses af det frivillige personel.
Du referer direkte til stabschefen.
Det er afgørende, at du er initiativrig, kan arbejde såvel selvstændigt som i teams. Desuden ad du formår at motivere og drive processer med formål at understøtte og udvikle distriktet i relation til National.
Dagligdagen vil være en skøn blanding mellem sagsbehandling den ene dag, støvler på den anden dagen og på tredjedagen står du og underviser.
Aktuelt omfatter opgaverne eksempelvis:
• Sagsbehandling, herunder planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol, samt møder, inden for egne selvstændige fagområder.
• Er Subject matter expert på National Forsvarsplan og ansvarlig for at analysere denne mhp at udlede konsekvenser for distriktets virke (aktuel geografi, demografi og bemanding)
• Ansvarlig for at uddanne og coache personellet i S2, 3, 5 og FO ELM i udarbejdelse og ajourføring af distriktets operative plansamling.
• Ansvarlig for at uddanne og coache personellet i S2, 3, 5 og FO ELM i en til distriktet tilpasset stabsmetodik.
• Støtter underafdelingerne i forbindelse med uddannelse af eget førerpersonel i betydningen af national forsvarsplan
• Støtter underafdelingerne i forbindelse med ajourføring af de operative planer.
• Gennemføre uddannelse, rådgivning og kontrol af underafdelingernes operative nøglepersoner inden for primært opmærksomhedsområdet.
• Holder forbindelse til FE’s CI personel mhp at integrere disse i stabes virke.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med arbejde i frivillige organisationer herunder kendskab til Hjemmeværnets og forsvarets opbygning.
Om dig
Du har gennemført relevant civil uddannelse med fokus indenfor National Forsvarsplan og du har erfaringer i formidling i rollen som uddanner/coach.
Det er også ønskeligt at du tidligere har forrettet tjeneste i Hjemmeværnet, eller på anden måde har kendskab til Hjemmeværnets opbygning og de forhold der gør sig gældende i en organisation af frivillige. Du har gerne relevant erfaring fra tjeneste i nationale og internationale operationer.
Gennem din tjenesteerfaring har du oparbejdet gode kvalifikationer og kompetencer inden for områderne uddannelse og National forsvarsplan. Du trives med en aktiv kommunikation, og er dygtig til at skabe og vedligeholde relationer og netværk. Du har en høj grad af helhedsforståelse, og du evner at samarbejde bredt på alle niveauer af organisationen.
Du er udpræget resultatorienteret, men med en god helhedsorienteret og ressourcebevidst tilgang til opgaveløsningen. Du skal gennem din engagerede, konsekvente og synlige ledelsesstil sikre at deadlines overholdes, uden at nedslide stabens personel. Som leder motivere du stabens øvrige medarbejdere til at være holdspillere, så opgaven til stadighed er i centrum, og opleves som et fælles ansvar.
Du skal være opmærksom på, at disse egenskaber også skal stå deres prøve i den frivillige del af organisationen.
Du skal kunne være fleksibel i forhold til vekslende krav til opgaveløsning og ressourcer.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.
Dit faste tjenested vil være i Skive.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Major Henrik Gehrt telefon 25552710.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Nur Arabaci Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 35.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”søg stillingen”. Hvis du ikke har mulighed for at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Ansøgningsfristen er den 16. juni 2024 og ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er til fri til besættelse, dog senest 1. august 2024.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061522