Vil du være projektleder for vores trafikplan for Skive by? Ser du den farlige krydsning for bløde trafikanter før alle os andre? Har du lyst til et spændende arbejde med mange forskellige opgaver indenfor vejområdet og vil du gerne arbejde på en fantastisk arbejdsplads med gode kolleger, højt til loftet og med mulighed for hjemmearbejde – så skal du læse videre her!
I Skive Kommune søger vi lige nu en engageret trafikplanlægger til vores team Trafik & Infrastruktur. Vi mangler en person, som kan stå i spidsen for vores trafikplanlægning og vores arbejde med trafiksikkerhed. Den store bold i 2026 er trafikplan for Skive by. Vi håber, at du synes mødet mellem borger og myndighed om trafiksikkerhed er noget af det mest spændende, man overhovedet kan tænke sig. Ja – så er er det dig vi står og mangler.
Ingen kan alt, men vi tror du er
Vejingeniør, trafikplanlægger eller har lignende relevant uddannelse samt at dine faglige interesser går i retningen af trafikplanlægning og trafiksikkerhed. Du må gerne have flere års erfaring indenfor arbejdet med trafikplanlægning og projektledelse. ”Bottom Line” er dog, at hvis du har det faglige på plads, så skal vi nok hjælpe med den nødvendige oplæring.
Først lidt af det vi skal have med her…
I team Trafik & Infrastruktur har vi bl.a. ansvaret for kommunens trafikplanlægning og trafiksikkerheden på vores veje. Opgaverne i teamet spænder vidt, fra overordnet trafikplanlægning til realisering af cykelstier og mindre trafiksikkerhedsprojekter, til større vejrenoveringer og etablering af nye veje. Teamet arbejder bl.a. også med myndighedsbehandling på vejområder, byggemodning, samt drift af vores havne. Der er altså gode muligheder for at bringe dine kompetencer i spil – og udvikle dem yderligere.
Du vil bl.a. komme til at arbejde med
- Projektledelse af trafikplan for Skive by.
- Cykelstiplan, tilgængelighedsplan m.v.
- Dialog med borgere, erhvervsliv og politikere om trafiksikkerhed.
- Ansvar for trafiktællinger, stedfæstelse af uheld, uheldsanalyse med sortplet udpegning m.v.
- Projektledelse af mindre trafiksikkerhedsprojekter, hvis du har mod på det.
Så det sjove – nemlig dit nye team!
I teamet er vi pt. 15, og vi har en stor spredning i faglighed og alder. Vi har en god blanding af erfaring og nyere kræfter. Netop derfor kan vi også udfordre hinanden fagligt. Vi går efter at lave løsninger, der bygger på hinandens forskelligheder og kompetencer, hvor vi ønsker at ”spille hinanden gode”. Vi vægter faglig sparring, samarbejde og et godt arbejdsmiljø højt.
Teamet er en del af afdelingen Drift & Anlæg, som består af i alt 3 teams, Park & Vej samt Fursund Færgeri. Det sociale fællesskab prioriteres højt i afdelingen, og derfor trives vi godt i hinandens selskab - alle oplever tryghed i hinandens selskab fagligt som socialt.
Drift & Anlæg er én af fire afdelinger i forvaltningen Teknik, Miljø & Udvikling. I forvaltningen har vi generelt en uhøjtidelig omgangstone og en flad organisationsstruktur. Der er stor tillid til medarbejderne som kommer til udtryk gennem frihed, ansvar og selvstændighed – herunder ugentlige hjemmearbejdsdage mv. Det giver mulighed for at sætte sin viden i spil i dagligdagen og selv sætte sit præg på opgaverne og den daglige tilrettelæggelse.
Det vi søger efter, er dig der…
- Har en uddannelse som vejingeniør, trafikplanlægger eller lignende relevant uddannelse.
- Har en viden om trafiksikkerhed og trafikplanlægning, eventuelt også er trafiksikkerhedsrevisor/tilgængelighedsrevisor.
- Erfaring fra det kommunale er et plus, men ikke et must.
- Kan balancere en løsningsorienteret og vejledende dialog med de rammer og muligheder som trafiksikkerhed og vejteknik sætter.
- Er god til at kommunikere i øjenhøjde med borgere, politikere og kollegaer, der ikke ved eller burde vide hvornår en blomsterkumme er ”eftergivelig”.
- Er god til at sætte dig ind i nye problemstillinger, hvor du ser løsninger og følger dem til dørs.
- Er hjælpsom og trives i et samarbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen på tværs af faggrænser og sparrer med hinanden for at lykkes bedst muligt med opgaverne.
Hvis du har spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Trafik & Infrastruktur, Finn Kjær Christensen på telefon 21 19 13 07 eller pr. mail på finc@skivekommune.dk.
Alternativt kan du kontakte Drift- & Anlægschef, Christian Axelsen, på telefon 21 80 28 48 eller pr. mail på chax@skivekommune.dk.
Frist
Send os dinansøgning senest den 14. januar 2026.
Vi forventer at holde samtaler i uge 4.
Stillingen er tidsbegrænset til 3 år. Der er dog gode muligheder for at stillingen forlænges.
Tiltrædelse snarest muligt. Dette selvfølgelig under skyldig hensyntagen til den rette ansøgers bindinger.
Du bliver ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Drift & Anlæg, Rådhuspladsen, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-01-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b37c060f-39cf-45c9-896d-5bc61f590bb1