Bliv teamleder for byudvikling og innovation i Skive kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en nøgleperson i en kommune med høje ambitioner og mange spændende projekter?
I Skive Kommune skaber vi bæredygtig vækst, bosætning og udvikling i samarbejde med borgere og virksomheder. Vi har store ambitioner og skaber mærkbare resultater.

Vi søger en teamleder, som vil være med til at drive udviklingen.

Spændende opgaver
Planteamet løser en bred vifte af opgaver inden for fysisk planlægning, byudvikling, klimatilpasning og planadministration. Vi er med i opgaver fra den overordnede vision til vurdering af det konkrete projekt og byggeri.

Planteamet arbejder for eksempel med realisering af BigBlue Skive, hvor vi arbejder for at udnytte potentialerne ved Skive Å. Som en del af BigBlue er vi i Elværkskvarteret i fuld gang med at omdanne gamle erhvervsområder til attraktive boligområder og i samarbejde med Realdania arbejder vi på en strategisk byudviklings- og klimaplan for et stort område mellem Skive midtby og Skive Havn.

Planteamet er også en central spiller i forhold til realiseringen af GreenLab, som er Danmarks mest innovative erhvervspark inden for vedvarende energi og grøn omstilling.

Et engageret team med godt sammenhold
Du kommer til at stå i spidsen for 12 engagerede medarbejdere, der vægter faglighed, samarbejde og godt arbejdsmiljø. Vi har en bred faglig sammensætning, og vi arbejder resultatorienteret, vægter kvalitet i opgaveløsningen og yder god service.

Som teamleder for Plan skal du

  • Arbejde engageret for at realisere de mange projekter, der er i gang, og se muligheder og løsninger i opgaverne
  • Være den naturlige faglige sparringspartner for såvel medarbejdere som chefen for området
  • Have overblikket over teamets opgaver, så du sammen med chefen kan sikre den rigtige prioritering af opgaverne
  • Sikre en klar faglig retning for teamets arbejde, vægte struktur og kvalitet i planlægningsarbejdet, og deltage aktivt i konkrete planopgaver
  • Være krumtappen i samarbejdet og dialogen på tværs af teams og afdelinger
  • Stå for betjening af Byudviklingsudvalget – et udvalg bestående af politikere og borgere med særligt fokus på byudvikling
  • Bidrage til god trivsel blandt medarbejderne

Den teamleder vi ønsker os
Det er en fordel, hvis du har prøvet kræfter med ledelsesopgaver, men det vigtigste er, at du er en velfunderet byplanlægger. Du skal være sikker i dine faglige vurderinger i forhold til både fysisk planlægning, arkitektur og planjura.

Hvis ikke du har ledelseserfaring, er denne stilling en oplagt mulighed for at afprøve lederrollen. Stillingen kan tilpasses dine evner og ønsker, og du har mulighed for selv at være med til at definere rammerne og rollen.

Vi forventer, at du er visionær og udviklingsorienteret i forhold til den fysiske udvikling af kommunen - men også i forhold til udviklingen af teamet, og den måde vi løser vores opgaver på.

Du skal være god til at samarbejde såvel internt som eksternt, så Planteamet opleves som en professionel og løsningsorienteret samarbejdspartner, der yder en værdiskabende service til borgere og virksomheder.

Yderligere information
Planteamet er organisatorisk en del af Plan & Support i Teknik, Miljø & Udvikling. Vi har arbejdsplads i Den Blå Diamant, som er en moderne, åben og energirigtig kontorbygning placeret centralt i Skive.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse med baggrund i dine kvalifikationer og relevant erfaring.

Ansøgningsfrist
23. februar.

Du kan få yderligere oplysninger
om stillingen hos Plan- & Supportchef Lars Peter Salhøj på telefon 29 26 51 47.

Du kan også selv læse mere på www.bigblueskive.dk, www.greenlabskive.dk og www.skive.dk, hvor du også kan læse om kommunens personalepolitik, værdier og ledelsesgrundlag (Personalepolitik og værdier (skive.dk)).

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sekretariat og Økonomi, Teknik, Miljø & Udvikling, Rådhuspladsen, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-02-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/681b2033-4806-4dc4-93d7-6db32771d8a0

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook