Bliv synsmedarbejder hos Bomiva med ansvar for flyttesyn og klargøring af lejligheder

dato

Bomiva søger en engageret og fagligt stærk synsmedarbejder til en nyoprettet stilling, hvor du vil få ansvaret for flyttesyn, indflytningssyn og øvrige relaterede opgaver i og omkring vores almene boliger.

Som synsmedarbejder skal du sikre, at vores flyttelejligheder står klar til næste lejer, så de får en professionel og positiv oplevelse ved overtagelse af deres nye hjem. Du vil få en central rolle i at sikre, at boligerne er i orden, og at lejernes indflytning forløber problemfrit.

Arbejdsopgaverne inkluderer blandt andet:

  • Syn af flyttelejligheder og klargøring til næste lejer.
  • Tilsyn og kvalitetssikring i forbindelse med istandsættelse af lejligheder.
  • Udførelse af indflytningssyn ved udlevering af nøgler og orientering om afdelingens faciliteter til nye lejere.
  • Mangelgennemgang sammen med de nye lejere.
  • Udbedring af mindre håndværksmæssige arbejder i og omkring lejemål.
  • Eftersyn og vedligeholdelse af tomme lejligheder.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Er faguddannet maler eller tømrer (eller har anden relevant håndværksfaglig baggrund).
  • Har et godt øje for kvalitet, rengøring og korrekt udført håndværk.
  • Er rolig, velovervejet, handlekraftig og selvstændig.
  • Er god til at kommunikere med alle.
  • Er vant til at arbejde med IT, da vi udfører syn m.v. elektronisk.
  • Har kendskab til eller interesse for lovgivning af almene boliger.
  • Det vil være en fordel, hvis du taler engelsk.

Vi tilbyder:

  • En selvstændig og varieret arbejdsdag med stor indflydelse på planlægning af opgaverne.
  • En grundig oplæring med gode muligheder for sparring, og hjælp fra kollegaer i travle perioder.
  • En arbejdsuge på 37 timer, hvor du vil få ansvar og mulighed for at præge din egen arbejdsdag i samarbejde med dygtige kollegaer.
  • Løn og pension efter gældende overenskomst for ejendomsservice, Mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL Danmarks Almene Boliger og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landsforbund under Serviceforbundet.

Ansøgning: Stillingen ønskes besat snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Du kan læse mere om Bomiva på www.bomiva.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Elsebeth Madsen på mobil 40 37 38 99.

Send din ansøgning med CV til em@bomiva.dk. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og lukker opslaget, når den rette medarbejder er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bomiva, Sallings Gård, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6afca7b0-8aef-48f6-8b65-6e1154093c4b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook