Bliv sygeplejerske i et stærkt tværfagligt team i Skive Kommune

dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved høj faglighed og som har fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag for at skabe et sundt, aktivt og værdigt liv for vores borgere.

Lyder det som noget for dig?

Vi søger to sygeplejersker på 37 timer eller efter aftale, fortrinsvis i dagvagter og enkelte aftenvagter. Med ansættelse pr. 1. maj 2025.

Det bedste ved at være i hjemmeplejen
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi hjælper hinanden på tværs af faggrupper. Du vil få et stort ansvar, og vi har brug for din viden og dine kompetencer. Til gengæld kan vi tilbyde en god og tryg arbejdsplads, hvor vi har det sjovt og godt sammen.

Mød Katrine, Maria og Tina og hør hvorfor de arbejder i hjemmeplejen i videon under her

https://www.dreambroker.com/channel/9sk3fjtb/iframe/sztkuigy

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.

Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.

Du lander i en organisation, som er i rivende udvikling, og for nuværende i gang med implementering af henholdsvis den nye ældrelov og den nye sundhedslov. Det betyder for dig som sygeplejersker, at vi forventer du kan være med til at løfte den nye spændende udvikling, på et højt tværfagligt niveau. Vi arbejder fokuseret med vores sygeplejestrategi, hvori det kliniske lederskab har en meget central rolle. Opgaveløsningen bliver i fremtiden tættere på den enkelte borger og det betyder at den almene sygepleje skal styrkes og der arbejdes i borgerteams. Vi er i gang med at etablere området i nye enheder så vi i løbet af foråret går fra 3 områder til 4 enheder. Dette for at imødekomme morgendagens udfordringer i forhold til bla. borgerteams.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en Sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere,
så er du velkommen til at kontakte områdeleder for sygeplejerskerne Charlotte Andersen på telefon 24 87 80 39.

Ansøgningsfrist
17. marts 2025.

Vi forventer at afvikle afsættelsessamtaler onsdag den 19. marts

Læs mere om Pleje & Omsorg og hvilke opgaver vi løser på vores hjemmeside

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Midt, Møllegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-03-2025; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8f4c95b7-93e5-498b-949a-127545216b17

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook