Vil du være med til at udleve vores vision: ” Gammelgaard skal være et hjem, hvor det gode liv leves hver dag – ved fælles hjælp”.
Vil du være en del af et tværfagligt team, der kendetegnes ved god faglighed og som har fokus på udvikling og et godt arbejdsmiljø? Vi arbejder hver dag med dét mål at give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her.
Plejecenter Gammelgaard søger 1. juni 2026 en social- og sundhedshjælper, dag- og aftenarbejde, hver 2. weekend. 37 timer/ uge eller timetal e ønske.
Plejecenter Gammelgaard er et stort plejecenter med 74 lejligheder i 4 klynger, beliggende i Skive by.
Vi er omkring 65 ansatte fordelt på forskellige faggrupper.
Trods størrelsen har vi et godt samarbejde klyngerne imellem. Vi lægger stor vægt på at hjælpe hinanden, også klyngerne imellem, og i dagligdagen har vi fokus på at skabe et godt fællesskab og arbejdsmiljø.
Vi arbejder generelt med at skabe en attraktiv arbejdsplads, og derfor tilbyder vi timetal efter aftale med dig samt arbejdsplan ud fra dine ønsker.
Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed.
Vi forventer, at du har en social- og sundhedshjælper uddannelse/ alternativt en social- og sundhedsassistent uddannelse, så du kan løse opgaverne på et godt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet.
Det er for eksempel:
- Arbejder med implementering af den nye ældrelov.
- Triagering: Vi afholder daglig triagering, hvor vi drøfter beboernes situation og behov.
- Personcentreret omsorg: Vi arbejder med beboeren i centrum og afholder beboerkonferencer.
- Kontaktpersonsordning med stort helhedsorienteret ansvar samt rehabiliterende tankegang. Vi støtter beboerne i hjælp til selvhjælp og at leve et så selvstændigt liv så muligt.
- Elektronisk dokumentation: Vi arbejder med dokumentation og journalskrivning, hjælper hinanden hermed og dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus.
- Vi afholder klyngemøder, ssh og ssa møder og tværfaglige p møder, hvor vores faglige udfordringer drøftes. Ligeledes planlægges der relevant undervisning, kurser samt supervision ved behov.
Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt.
Der er sjældent to dage der er ens på et plejecenter. Du kan forvente, at der ofte er travlt og derfor er det vigtigt, at du trives i et højt tempo. Både beboere, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du har en positiv indstilling, er mødestabil og fleksibel. Vi løfter i flok og stræber efter at gøre os umage hver dag, og vi arbejder sammen om at nå vores fælles mål; at give vores beboere de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Samtidig er vi sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.
Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.
Når du er kommet godt i gang, vil fokus være at vi sammen tilrettelægger plejen og den praktiske hjælp med udgangspunkt i beboerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med beboerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet.
I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere, så er du velkommen til at kontakte Birgitte Kassow, områdeleder (mobil 20 34 30 19) eller Emina Nezirovic, teamleder (mobil: 21 59 51 57) Du er også velkommen til at komme og se plejecenteret efter aftale.
Du kan læse mere om vores plejecentre her
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesdato: 1. juni 2026
Ansøgningsfrist: 26. april 2026
Samtaler forventes afholdt løbende.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Plejecenter Gammelgård, Egerisvej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-04-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/670c69a7-1e91-42aa-9424-d19ad1aeec1c