Bliv indkøbsassistent i Vikan og styrk forsyningskæden i en international virksomhed

dato

Vikar til vores indkøbsafdeling - Skive

Er du vores nye indkøbsassistent med mod på at prøve kræfter og skabe resultater sammen med engagerede kollegaer?

Vi søger hurtigst muligt en ny kollega til et vikariat i vores Planning & Procurement team i perioden frem til d. 1. maj 2027. I rollen vil du bidrage til at sikre forsyninger til produktionen i et internationalt Supply Chain-miljø.

Du bliver en vigtig ressource på holdet og skal dagligt løse opgaver i indkøbsdisponering, produktionsplanlægning og vekslende ad hoc-opgaver. Du vil komme til at arbejde i spændingsfeltet mellem Vikans forsyningskæde og leverandørerne.

Indkøbsdisponering, leverandørkontakt og KPI-opfølgning

Du bliver en del af indkøbsfunktionen, hvor du sammen med dine kollegaer skal medvirke til at sikre overblik og opfølgning på forsyninger til produktionen. Dine primære opgaver vil omfatte:

  • Indkøbsdisponering og lagerstyring
  • Opfølgning og kontakt til danske og udenlandske leverandører
  • Leveringsservice i.h.t. KPI
  • Disponering af varer til produktionen, samt indkøbte færdigvarer og koordinering med planlægningsafdelingen
  • Support til strategisk indkøb

Struktureret og detaljeorienteret med drive

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – vi forestiller os, at du har en relevant administrativ eller logistisk uddannelse, fx som indkøbs-, kontor- eller logistikassistent. Vi ser gerne, at du har erfaring fra en lignende rolle, hvor du har arbejdet med operationelt indkøb og leverandørsamarbejde – gerne fra en produktionsvirksomhed.

Derudover forventer vi, at du:

• Arbejder struktureret og er detaljeorienteret

• Har et godt overblik og en naturlig sans for opfølgning

• Er analytisk og trives med problemløsning

• Er fleksibel og har en proaktiv tilgang til opgaver

• Har gode samarbejdsevner og kan kommunikere klart med både interne og eksterne samarbejdspartnere

Du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og har gode Excel-kompetencer. Erfaring med ERP-systemer er en fordel.

En plads på holdet i en international virksomhed

Du bliver en del af 'Planning & Procurement' teamet og får reference til vores Planning & Procurement Manager. Dine kommende kollegaer er stolte og engagerede, og som medarbejder hos Vikan vil du arbejde i en succesfuld, innovativ virksomhed med en åben og uformel kommunikationsstruktur, en stærk virksomhedskultur og en klar vækststrategi. Vi tilbyder en team-orienteret arbejdsplads med et entusiastisk og imødekommende miljø i en meget flad organisation, hvor der er kort afstand fra de gode initiativer til beslutning og handling. Vi har et visionært fokus på digitaliseringsrejsen og din personlige og faglige udvikling prioriteres.

Send dit CV

Vi behandler ansøgninger løbende og besætter stillingen så snart vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din ansøgning med det samme, hvis du er interesseret i stillingen. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Om Vikan

Vikan udvikler, fremstiller og markedsfører professionelle rengøringsløsninger som hjælper til at gøre fødevareindustrien og andre hygiejnefølsomme miljøer renere og sikrere. Som førende inden for forskning og produktudvikling har Vikan gennem årtier sat standarden for effektive, holdbare rengøringsrekvisitter og avancerede ydelser. Et indgående kendskab til rengøringsstandarder, -metoder og -teknologier kombineret med en unik model for innovation sammen med kunderne betyder, at Vikan er den klart førende inden for hygiejniske rengøringsløsninger verden over.

Virksomheden er ejet af Vissing Fonden. Denne ejerstruktur har indflydelse på virksomhedens værdier og måde at drive forretning. Vissing Fonden støtter tre formål: Lægevidenskabelig og patientnær forskning på kræft- og diabetesområdet, forskning i bæredygtig energi og støtte af børn og unge med vanskelige livsvilkår gennem projekter og aktiviteter.

Vikan har eksisteret i over 125 år med hovedsæde i Skive og er en global markedsleder i branchen, som servicerer over 90 lande med ca. 315 ansatte fordelt på 10 lande. Vikan er en finansiel solid virksomhed i en positiv udvikling. I 2025 realiserede Vikan en omsætning på 694 millioner kr. og et resultat før afskrivninger (EBITDA) på 136 millioner kr.

Integritet, Omhu, Nytænkning og Drive er virksomhedens kerneværdier. Læs mere om Vikan her www.vikan.com

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Vikan A/S, Rævevej, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/67e9f989-dc2c-4420-849d-c09cd882b4a6

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet