– med fokus på MiniMaker, makerspace og teknologiforståelse
Er du optaget af børns nysgerrighed, teknologi og skabertrang – og vil du være med til at udvikle fremtidens læring gennem praksis, kreativitet og innovation?
Så er det måske dig, vi søger til Læringsambassaden i Skive Kommune.
Om stillingen
Læringsambassaden søger en faglig stærk og selvstændig medarbejder, der kan være med til at videreudvikle og forankre vores makerspace-indsatser med særligt fokus på MiniMaker, teknologiforståelse og kreative læringsmiljøer i dagtilbud og skoler.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ønsket tiltrædelse 1. marts 2026.
Du bliver en del af et team, der arbejder for at understøtte udviklingen på kommunens skoler og institutioner – gennem kurser, workshops, faglig sparring, sidemandsoplæring og vejledning.
Dine opgaver
- Videreudvikling og forankring af MiniMaker i samarbejde med dagtilbud og skoler
- Drift og udvikling af makerspace på Elværket, samt understøttelse af lokale makerspaces
- Implementering af teknologiforståelse i skoler og dagtilbud jf. folkeskoleaftalen
- Planlægning og afvikling af kompetenceudviklingsforløb, kurser og workshops
- Formidling og repræsentation af Læringsambassaden i lokale og nationale sammenhænge.
- Netværksfacilitering (fx naturfag, pædagogik, teknologiforståelse)
- Kursus- og kompetenceudvikling for fagpersonale
- Afvikling af oplæg og workshops nationalt og kommunalt
- Samarbejde og koordinering på tværs af aktører (skoler, dagtilbud, erhverv, GreenLab m.fl.)
Vi forestiller os, at du
- er uddannet lærer, pædagog eller har anden relevant pædagogisk/faglig baggrund
- har erfaring med eller stor interesse for teknologi, naturfag, designprocesser og innovation
- har evne til at facilitere og formidle viden til både børn og fagprofessionelle
- er nysgerrig på læring gennem praksis og arbejder legende og eksperimenterende
- kan skabe faglige fællesskaber og trives i udviklings- og formidlingsroller
- er selvstændig, initiativrig og trives i et tværfagligt samarbejde
Vi tilbyder
- Et inspirerende og kreativt arbejdsfællesskab
- Et makerspace med masser af muligheder for udvikling, afprøvning og samskabelse
- Et engageret team med stærke faglige kompetencer inden for læring, naturfag og teknologi
- Mulighed for at præge og udvikle et nyt indsatsområde med både lokal og national gennemslagskraft
Om Læringsambassaden
Læringsambassaden er Skive Kommunes videns- og kompetencecenter for teknologi, innovation og naturfag, organisatorisk forankret i Ungdomsskolen Skive.
Vi arbejder tæt sammen med skoler, dagtilbud og erhvervsliv om at udvikle fremtidens læring – fra børnehave til udskoling.
Vil du vide mere?
Kontakt gerne
- Thomas Andersen, leder af Ungdomsskolen på telefon 40 87 05 27 eller mail than@skivekommune.dk.
Sådan søger du
- Ansøgningsfrist: fredag den 5. december 2025
- Samtaler forventes afholdt tirsdag den 9. december 2025
- Ansøg via linket 'Søg stillingen' (Vores rekrutteringssystem Signatur)
Vi indhenter børneattest og tavshedserklæring i forbindelse med ansættelsen
Løn efter gældende ovenskomst.
Om Ungdomsskolen
Vi er en alsidig ungdomsskole med en tydelig vision:
“Vi vil have alle unge med.”
Med udgangspunkt i vores motto “Tænk hvis” skaber vi sunde fællesskaber og motiverende læringsmiljøer, hvor unge får mulighed for at udfolde deres potentiale.
Ungdomsskolen Skive består af 45 fastansatte og ca. 100 timelønnede medarbejdere, der arbejder bredt inden for ungdomsområdet:
- Fritidstilbud
- Heltidsundervisning og 10. klasse
- Ungevejledning
- Valgfag og skoletjeneste som Læringsambassaden, talenthold m.m.
- Forebyggelse og SSP
- Bevægelse, skole-virksomhedssamarbejde, lejrskoler, ungdomsråd – og meget mere.
Læs mere på Ungdomsskolen Skives hjemmeside
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ungdomsskolen-Skive, Frederiksdal Alle, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8d24c9ed-175d-475c-956d-877abe17cc2c