BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ved du hvad der skal til for at levere verdens bedste kundeservice, og kan du se dig selv arbejde hos en international webshop? Så er du måske vores kommende kundeservicemedarbejder!
Jobbet:
Som kundeservicemedarbejder bliver du en vigtig del af vores mission – at give den bedste kundeservice hver gang. Dine arbejdsopgaver bliver at håndtere mange forskellige opgaver såsom besvarelse af indgående opkald, sagsbehandling, håndtering af indkomne mails, samt besvarelse på vores chat fra kunder og diverse samarbejdspartnere. Derudover vil der ligeledes være ordrebehandling og diverse ad hoc opgaver med tilknytning til ovennævnte områder.
Hos Rito stræber vi altid på at forbedre kundeoplevelsen. Derfor måler og arbejder vi bl.a. med KPI’er for kundetilfredshed og svartider på mails, telefonopkald og chatbeskeder. Du vil have konkrete mål som skal opnås, og din nærmeste leder vil hjælpe dig med at opnå dine mål, så du kan levere den bedst tænkelige service til vores kunder.
Du vil være i kontakte med vores kunder via telefon og mail i Danmark, Sverige, Norge, Frankrig, Polen, Holland, Tyskland og Storbritannien, så det er vigtigt at du kan begå dig uhindret på dansk og engelsk. Hvis du taler flere sprog, er det er plus.
Vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring, og du har altid en kollega og leder i nærheden, som kan hjælpe dig.
Da der er tale om et timelønnet job, kan arbejdstiden variere. Du skal være indstillet på at tage vagter i tidsrummet kl.08:00 – 22:00. En vagt kan f.eks. starte kl. 16:00 og slutte kl.20:00, eller starte kl.08:00 og slutte kl.14:00.
Vores forventninger til dig:
Du har passion for den gode kundeoplevelse og brænder for at yde den absolut bedste service samt for at gøre en forskel - for såvel kunder som for virksomheden. Du trives med et højt tempo og er god til at have mange bolde i luften. Samtidig er du løsningsorienteret og indstillet på at løse forskelligartede opgaver. Som kundeservicemedarbejder er du selvkørende, struktureret og en teamplayer.
Hos Rito er service og kvalitet i højsædet. Derfor forventer vi at du er professionel, og har en naturlig lyst til at hjælpe mennesker. Det kommer til udtryk gennem din positive attitude, forståelse og empati overfor kunderne.
Det er et plus hvis du har interesse i garn, strik og krea-projekter, men det er ikke et krav.
Derudover forventer vi at du:
Taler og skriver uhindret dansk
Taler og skriver uhindret engelsk
Gode pc-egenskaber
Har gode kommunikationsevner
Er fleksibel ift. arbejdstider
Vi tilbyder dig:
Løn efter kvalifikationer
Fritvalgskonto
Pensionsordning
Adgang til sundhedsforsikring
En aktiv personaleforening
Medarbejderrabat på alle vores produkter
Et ungt og dynamisk arbejdsmiljø
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Customer Service Manager, Jeppe Kornum på jko@rito.dk
Ansættelsesstart hurtigst muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
(10-36 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
RITO ApS, Gyrovej, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065429