Bliv en del af vores døgnafdeling som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent for borgere med psykiske udfordringer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du erfaringen i at samarbejde med borgere der har psykiske udfordringer? Har du gode relationelle kompetencer og omstillingsparat? Så har du her en mulighed for at blive en del af vores spændende hverdag.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer.
Vagter er fordelt mellem aftenvagter og vågne nattevagter.

Kort om afdelingen
Døgn afdeling varetager bostøtte til borgere i eget hjem efter servicelovens §85 og §83.
Støtten kan ligeledes foregå i flere forskellige fælleslejligheder på stedet som er omdrejningspunktet for social træning og fællesaktiviteter. Herunder fællesspisning og motion.
Borgere tilknyttet døgn afdeling har psykiatriske lidelser, som eks. skizofreni, depression og angst.

Det Sociale Akuttilbud varetages også af medarbejdere i vores døgn afdeling. Her er der mulighed for, at borgere i akut psykisk krise kan ringe og få rådgivning samt mulighed for personligt fremmøde til samtale eller overnatning. Det sociale akuttilbud befinder sig på samme matrikel som vores døgntilbud.

Opgaver

  • Støtte efter servicelovens §85 og §83 samt §82C
  • Samarbejde med borger om konkret udmøntning af de aftaler, der er indgået med sagsbehandler.
  • Daglig dokumentation og arbejde med rehabiliteringsplaner samt sundhedsfaglig indsats i Nexus, herunder med fokus på KRAP som metode og SMARTE mål.
  • Social færdighedstræning og udvikling med borgerne i fælleslejlighedsregi.
  • Tværfagligt samarbejde, både internt og eksternt.
  • Fokus på udvikling og selvstændiggørelse af borgeren.
  • Samtaler med borgere i akut psykisk krise og herunder udarbejdelse af kriseplaner

Vi leder efter en kollega, som
  • er uddannet sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • har erfaring med den sundhedsfaglige indsats og -dokumentation
  • har erfaring inden for psykiatrien, eller som minimum har interesse for arbejdet med psykiske lidelser/sårbarhed.
  • er i stand til at arbejde målrettet og udviklingsorienteret med udgangspunkt i selvstændiggørelse af borger.
  • er en teamplayer, der er fleksibel og omstillingsparat.
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, både på skrift og i tale
  • ud fra et borgerperspektiv kan se og anerkende de små sejre
  • kan trives med at dagene ikke er ens og kan agere i uforudsete situationer
  • er en god sparrings- og samarbejdspartner, både internt og eksternt
  • er indstillet på skiftende arbejdstider dag/aften samt nattevagter hver 3. weekend
  • er indstillet på, at kompenserende støtte samt plejeopgaver forekommer.
  • Har kompetencer indenfor IT

Vi kan tilbyde
  • en organisation med fagligt engagererede kollegaer
  • en arbejdsplads med mangeartede opgaver og indsatser
  • fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
  • en kultur hvor humør og hjælpsomhed er nøglebegreber i afdelingen
  • løbende supervision
  • sundhedsordning

Center for Psykiatri og Rusmiddel er organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen, og består udover Døgnafdelingen af tre afdelinger: Rusmiddelafdelingen, Projekt & Forebyggelse, Udekørende afdeling. Alle afdelinger understøttes af vores administration.

Det faglige niveau er højt i hele centret. Vi har fokus på løbende udvikling og kvalificering af vores tilbud til borgerne. Vi arbejder bl.a. med målrettet faglig sparring, supervision og andre tiltag for at kvalificere den enkelte medarbejder.

Du kan læse mere om Center for Psykiatri og Rusmiddel på vores hjemmeside – Center for psykiatri og rusmiddel (skive.dk)

Du kan læse mere om afdelingen og vores tilbud via dette link – Tilbud hele døgnet (skive.dk)

Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Der vil i forbindelse med ansættelse i stillingen blive indhentet børne- og straffeattest.

Ring til os…
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Ejsing Andersen på mail krea@skivekommune.dk eller telefon 61 81 52 16.

Ansøgningsfrist
19. november 2024.
Samtaler forventes afholdt den 21. november 2024.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center for Psykiatri og Rusmiddel, Kompagnigade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6129258

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook