Vil du være med til at skabe velsmagende, indbydende og bæredygtige måltider for medarbejdere og gæster i Skive Kommune? Så er du måske vores nye kollega i rådhuskantinen.
Om jobbet
Rådhuskantinen i Skive Kommune har en central rolle i hverdagen, hvor vi dagligt producerer morgenmad og frokost til medarbejderne på rådhusene og forplejning til møder.
Vi har fokus på det sunde og grønne valg, et varieret udbud inspireret af forskellige køkkener og en målrettet indsats for at reducere madspild gennem kreativ udnyttelse af råvarer. Samtidig tilbydes der løbende klassiske danske retter.
Du bliver en del af et team bestående af en kantineleder og tre medarbejdere. Kantinen er organisatorisk placeret i Byrådssekretariatet, og du vil i det daglige samarbejde tæt med både kolleger, og rådhusbetjentene.
Vi producerer mad til ca. 250 hver dag fordelt på to rådhuse samt mødeservice på forskellige lokationer.
Om stillingen
Dine daglige arbejdsopgaver vil være alsidige og blandt andet omfatte:
- Produktion af varme retter
- Produktion af smørrebrød og sandwich
- Bagning
- Mødeservice
- Anretning/servering
- Opvask/rengøring
Arbejdstiden er primært i dagtimerne, men der kan forekomme arbejde udenfor normal arbejdstid få gange om året.
Hvem søger vi
Du er uddannet ernæringsassistent eller har en kostfaglig baggrund med et højt fagligt niveau – gerne med erfaring fra eller interesse for produktion i større skala.
Vi forventer, at du
- Er serviceminded med et smil på læben
- Kan arbejde både selvstændigt og i team
- Har gode evner til at strukturere og prioritere dine opgaver
- Trives i en hverdag, hvor opgaverne kan variere og opstå løbende
- Bidrager aktivt til et godt samarbejde både fagligt og socialt
- Er fleksibel og hjælper til, hvor der er behov
Hvad tilbyder vi
Hos os får du
- En arbejdsplads med et velfungerende team og et godt arbejdsmiljø
- Varierede og spændende arbejdsopgaver
- Mulighed for at præge menuen og bidrage med nye idéer
- Deltagelse i inspirationsture og kurser
- Adgang til kommunens sundhedsordning
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansættelse efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Arbejdssted: Skive Kommune, Torvegade 10, 7800 Skive.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via linket 'Søg stillingen' senest torsdag den 18. juni 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 27.
Forventet tiltrædelse den 1. september 2026 eller efter aftale.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kantineleder Helga Madsen på telefon 99 15 55 25.
Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem
RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Skive Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Byrådssekretariat, Torvegade, 7800 Skive
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/de5c68f3-caf7-4737-a16f-6cc1993ef8b8