Bliv en del af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen som kontorelev og start din karriere i et stærkt fagligt miljø

dato

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søger ambitiøs og initiativrig elev med start 1. september 2026.

Som kontorelev hos Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor din udvikling og læring er i fokus fra dag ét. Vi prioriter, at du får en grundig oplæring og får ansvar i takt med, at du vokser i rollen. Til gengæld forventer vi, at du tager ansvar for egen læring og er ambitiøs i forhold til din udvikling.

Du kommer rundt i flere afdelinger bl.a. Borgerservice & Ydelse, ledelsessekretariatet og jobcentrets administration, hvor du opnår erfaring med mange typer opgaver samt kontakt med bl.a. interne afdelinger og borgere både personligt og telefonisk.

Hos os får du et bredt indblik i organisationen og de kommunale opgaver. Det er vigtigt for os, at du får kendskab til forskellige roller og opgaver, så du bliver klogere på, hvad du brænder for, og hvor du kan se dig selv i fremtiden.

Vi tilbyder

  • et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet
  • engagerede og hjælpsomme kolleger
  • en bred uddannelse, som du selv har mulighed for at sætte dit præg på
  • mange forskellige former for udfordringer, roller og opgaver
  • et forløb, der tager udgangspunkt i Skive Kommunes værdier: Trivsel, Udvikling og Ordentlighed.

Vi forventer, at du
  • er omstillingsparat og åben for nye udfordringer
  • er god til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • er initiativrig og tør komme med løsningsforslag
  • er ansvarsbevidst og har en positiv indstilling
  • er imødekommende og serviceminded
  • er engageret og tager ansvar for egen læring.

Vi har allerede flere elever ansat, og vi glæder os til at få én mere med på holdet. Du kan læse mere om det at være elev ved Skive Kommune her. Du får en elevansvarlig, der følger dig gennem hele din toårige elevtid, uanset hvilken afdeling du er i, så du altid har en fast støtte og sparringspartner tæt på.

Adgangskrav til elevforløb
For at komme i betragtning til stillingen som kontorelev skal du enten:
  • Have bestået en EUX, HHX, eller EUS eller
  • Have en STX, HTX eller HF kombineret med 5 ugers EUS grundforløb, som skal være bestået inden uddannelsen starter.

Husk at vedlægge eksamensbevis eller anden dokumentation for, at du har bestået eller forventer at bestå den relevante eksamen, inden 1. september 2026.

Er du i tvivl, om du opfylder kravene, kan du kontakte din lokale erhvervsskole. Er du over 25 år og har gennemført en anden erhvervsuddannelse eller har du relevant erhvervserfaring, skal du vedhæfte et realkompetencebevis (RKV-bevis) fra en erhvervsskole i din ansøgning.

Nysgerrig på at være elev hos os? Kom til informationsaften
Kan du tænke dig at høre mere om, hvad det vil sige at være elev hos os og hvad vores elever oplever, eller har du lyst til at få en snak med de elevansvarlige?
Så kom til informationsaften torsdag den 19. februar kl. 17 på Skive Rådhus, indgang A, Torvegade 10, 7800 Skive.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 25. februar 2026, kl. 8.00.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 4. marts 2026.

Har du spørgsmål?
Kontakt Louise Hansen på telefon 99 15 63 19 eller på mail louh@skivekommune.dk.

Du kan læse mere om Skive Kommune og vores elever på www.skive.dk.

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SAS - Sekretariat og økonomi, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ed2bd384-3527-4f2f-b732-66a5e9a85956

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet