Bliv en del af Skive Kommunes team som skole- og dagtilbudssocialrådgiver med fokus på børn og unge

dato

En af vores dygtige skole- og dagtilbudssocialrådgivere har valgt at gå på pension, og vi har derfor en ledig stilling i vores team af skole- og dagtilbudssocialrådgivere. Teamet består af i alt 4 skole- og dagtilbudssocialrådgivere og blev oprettet med et ønske om at styrke den forebyggende og tværfaglige indsats omkring børn og unge og med et særligt fokus på at styrke fællesskaberne om barnet og den unge, så vanskelighederne ikke udvikler sig yderligere. Vi har i samarbejde med skole- og dagtilbudsområdet oprettet et skolefraværsteam, hvor en af rådgiverne p.t. har sin daglige funktion.
Teamet er tilknyttet myndighedsafdelingen på børne- og familieområdet og du bliver således en del af og får kontor i Familiesektionen på Rådhuset. Din arbejdstid vil dog altovervejende være ude på skoler og i dagtilbud, hvor du vil skulle indgå i et tæt samarbejde med forældrene, skoleleder, institutionsledere, lærere og pædagoger, PPR, sundhedsplejen.

I Skive kommune har vi et særligt fokus på skolefravær og en del af funktionen er bl.a. i samarbejde med skolen at lave systematisk opsporing af begyndende fravær og være afdækkende og koordinerende i samarbejdet om at forebygge yderligere skolefravær samt have et tæt samarbejde med vores nyoprettede skolefraværsteam.

Som skoledagtilbudssocialrådgiver vil du få en central rolle i at forebygge trivselsproblematikker bl.a. ved afdækkende samtaler med børn, unge og deres forældre, deltagelse i tværfaglige møder, give sparring til forældre, lærere og pædagoger, varetage kommunens tilbud om tidlig forebyggelse og åben anonym rådgivning samt være et fast medlem af kommunens tværfaglige fora jf. Sundhedslovens § 123.

Vores afdeling består udover skole- dagtilbudsteamet af et børneteam, et ungeteam og et handicapteam samt to teamledere, hvor der er mulighed for tæt ledelsesmæssig sparring og vejledning. Endelig har vi to familieplejekonsulenter, en matchningskonsulent samt et administrativt team.

Vi er en afdeling med fokus på udvikling af fag og metoder, og vi arbejder hele tiden på at styrke det tværfaglige samarbejde herunder at arbejde netværksbaseret omkring børnene, de unge og familierne med en høj grad af inddragelse af barnet, forældrene og øvrigt netværk som en del af indsatsen og løsningen.

Vi ønsker os en ny kollega, der

  • har erfaring med socialt arbejde og besidder stærke relationelle kompetencer
  • kan kommunikere klart, tydeligt og anerkendende overfor borgere, kollegaer og samarbejdspartnere
  • kan arbejde netværksinddragende (gerne med kendskab til Signs Of Safety)
  • kan medvirke til at få fokus på børn og familiers egen ressourcer
  • er uddannet socialrådgiver, gerne med erfaring fra børne- og ungeområdet
  • kan lide at finde kreative helhedsorienterede løsninger med udgangspunkt i familiernes netværk og det øvrige civilsamfund

Vi tilbyder
  • tæt faglig sparring med ledelsen samt et team med stor fokus på god refleksions- og sparringskultur
  • en stilling hvor der tilbydes løbende kompetenceudvikling særligt i.f.t. skolefraværsproblematik
  • ekstern supervision
  • et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og plads til faglig udfoldelse
  • en afdeling hvor vi stræber imod at have en læringskultur med høj grad af inddragelse
  • gode kollegaer der glæder sig til at byde dig velkommen
  • en introduktionsplan og mentor i din første tid

Hvis du har lyst til at blive en del af vores spændende arbejdsplads og ovenstående stilling har vakt din interesse, så send os en ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Løn
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til socialfaglig teamleder Camilla F. Holmen på telefon 25 19 66 00 eller mail cath@skivekommune.dk eller sektionsleder Tina Jensen på telefon 21 19 13 25 eller mail tinj@skivekommune.dk

Frist
Ansøgningsfristen til stillingen er torsdag den 21. august 2025.

Der afholdes samtaler til stillingen mandag den 25. august 2025.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Familieområdet - administration, Torvegade, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bf263e08-03eb-4d0c-ac69-a2aecaabe953

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook