Bliv en del af ledelsen i Ingeniørregimentet og ager som strategisk rådgiver og mentor

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at indgå i Command Team med chefen for Ingeniørregimentet (CH IGR), hvor du vil have stor kontaktflade til ingeniørsoldater og -befalingsmænd?

Hvis ja, så skal du søge den spændende, vigtige og udfordrende stilling som regimentsbefalingsmand ved Ingeniørregimentet.

Som regimentsbefalingsmand vil du indgår i Ingeniørregimentets ledelse, ligeledes vil du have en stor og aktiv rolle i Tjenestegrens inspektørafdelingen ift. udviklingen af befalingsmandskorpset, og opretholdelsen af den ingeniørmæssige faglighed ved regimentes enheder.

Regimentsbefalingsmanden agere som direkte rådgiver og sparringspartner i CH IGR daglige virke.


Om os

Ingeniørregimentet er en kampstøtte myndighed, hvis arbejdsområde er bredt funderet og blandt andet indgår med enheder og kapaciteter i 1. Brigade.
Regimentets kompetencer spænder fra kampingeniørtjeneste, henover CBRN tjeneste, GEO/GIS tjeneste og ammunitionsrydningstjeneste til konstruktionstjeneste.
Som regimentschefsergent vil arbejdsforholdene til tider være meget krævende, hvor vi forsøger at skabe en fornuftig balance mellem arbejds¬opgaverne og privatliv, samt tager de mulige hensyn til individuelle ønsker og behov - uden at fjerne fokus fra opgaveløsningen.

Der stilles fjernarbejdsplads til rådighed, hvilket vil gøre tjenesten mere fleksibel og din nuværende bopæl bør således ikke være hindring for din ansøgning.


Om stillingen

Som regimentsbefalingsmand bliver du en del af Ingeniørregimentets ledelse og dermed en nærtstående medarbejder, sparringspartner og rådgiver for CH IGR. Stillingen bestrides for en længere, men afgrænset periode, som udgangspunkt fire til seks år.

Du vil som Regimentsbefalingsmand, virke som militær set ældste mellemleder ved Ingeniørregimentet, da befalingsmandskorpset ved regimentet er en gennemgående drivkraft inden for alle af fagområder, herunder operationer, efterretning, logistik og administration.

Regimentsbefalingsmanden har en rigtig god kontakt til mellemlederniveauet, og skal herigennem være med til at udvikle befalingsmandskorpset i dialog med CH IGR, regimentets enheder og de mange kollegaer ved sideordnede og foresatte myndigheder.

Regimentsbefalingsmanden ses at være i stand til at kunne virke som mentor og rådgiver, for de yngre mellemledere ved ingeniørregimentet.

Du vil som regimentsbefalingsmand skulle bistå planlægningen og være den gennemgående befalingsmand i tjenestegrensinspektionsvirksomheden, inden for de områder hvor regimentet varetager ansvaret.

Regimentsbefalingsmanden rollen er under fortsat udvikling, hvorfor du i dialog med Ingeniørregimentet og Hærbefalingsmanden vil være med til at videreudvikle stillingsindholdet, herunder vægtningen af rollen tjenestegrensinspektør.

Du vil som regimentsbefalingsmand skulle bistår ledelsessektionen ved Ingeniørregimentet, med planlægning og gennemførelse af besøgsvirksomhed ved regimentets enheder, hvor du ledsager CH IGR, samt deltager i relevante møder nationalt som internationalt.

Regimentsbefalingsmanden varetager kontakten med bataljonsbefalingsmændene, ledende befalingsmænd ved staben og tjenestegrensafdelingerne, samt med kompagnibefalingsmændene og egne befalingsmænd i sideordnede stabe.

Du vil som regimentsbefalingsmand fungere som regimentets sagsbehandler på det ceremonielle område, herunder tilsikre bevarelse og fortsat udvikling af traditioner.

Som regimentsbefalingsmand kommer du til, at indgå i et team af højt motiverede medarbejdere og skal, ud over at løse dine egne opgaver, kunne træde til for dine kolleger, når der er behov for det og derved kunne virke bredt i staben, inden for de fagområder du besidder.

Stillingen som regimentsbefalingsmand vil byde på mangeartede opgaver, hvor du kommer til at arbejde på tværs af hele ingeniørregimentet, herunder have et samarbejde med hærens andre NIV-III myndigheder.

Du kommer som regimentsbefalingsmand til at arbejde selvstændigt med opgaver såvel indlands- som i Hærens internationale indsættelsesmiljøer.

Derudover vil du skulle varetage nogle bestyrelsesopgaver der knytter sig til regimentet og garnisonen.


Om dig

Du har gennemført VUT-II/ML, og/eller hele eller dele af den Militære Akademiuddannelse for befalingsmænd og har forrettet tjeneste som seniorsergent /chefsergent ved Ingeniørregimentet.

Du har bred erfaring fra regimentets operative enheder. Du har forrettet tjeneste ved skole eller operativ stab.
Du er rollemodel og bredt respekteret som befalingsmand, en god kommunikator og facilitator for dialog, der kan samle befalingsmandskorpset og formidle ledelsesbudskaber og holdninger.

Du skal kunne formulere dig på militært engelsk, såvel mundtligt som skriftligt niveau, samt have en forståelse for stabsmetodikken og kunne begå dig i workzone.
Du skal kunne etablere og varetage kontakt til ledende befalingsmænd ved andre NIV-III myndigheder og Hærbefalingsmanden.
Du er velbedømt inden for FOKUS kompetencerne; professionalisme, helhedsorientering og systematisering.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til seniorsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte den nuværende regimentsbefalingsmand, CSG Jesper Madsen Mølgaard på telefon: 25 11 11 45 eller mail: IGR-RBM@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 19. juni 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. august 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Skive Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skive Kaserne, Sdr Boulevard - 1, 7800 Skive

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6061263

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook